Skuespiller om ny sæson af Badehotellet: -Det bliver ikke uspændende

mandag d. 22. januar 2018 kl: 16. 57 Af: Elo Christoffersen

Der kommer til at ske ting og sager med Otto Frigh i Badehotellet, afslører skuespiller Bjarne Henriksen.

Tv-serien Badehotellet byder snart indenfor til en ny sæson på TV2.

Hvad der kommer til at ske i den nye sæson er endnu en hemmelighed.

Skuespiller: -Det bliver ikke uspændende

Skuespiller Bjarne Henriksen spiller Otto Frigh:

– Der kommer til at ske ting og sager. Det bliver i hvert fald ikke uspændende, siger Bjarne Henriksen til Kendte.dk.

Han må heller ikke fortælle ret meget om femte sæson af Badehotellet.

Skuespilleren afslører dog lidt om tiden:

Badehotellet vender tilbage: Men det gør denne skuespiller ikke

– Det er en spændende tid. Vi er til 1930’erne, hvor det begyndte at mørkne nede i Tyskland. Det er vel også i 1932-1933 at grundstenen til det danske velfærdssamfund bliver grundlagt. Det var meget sjovt, at vi i Danmark startede et velfærdssamfund, mens det går helt den anden vej i Tyskland, siger Bjarne Henriksen.

Spændt på at se den nye sæson

Bjarne Henriksen venter også spændt på, at se den nye sæson:

– Jeg ser meget frem til at se den nye sæson. Vi ser den jo ikke før den nærmest er færdig, forklarer Bjarne Henriksen.

Det har i denne sæson til tider været svært, at finde sol, når Badehotellet skulle optages:

Den er god nok: Alle badegæsterne kan se frem til endnu en sæson

– Det har været sværere, at finde godt vejr denne sommer (sommeren 2017, red.). Den var ikke så strålende. Der regnede jo en del. Så det var vanskeligere, at finde nogle solskinsdage, fortæller Bjarne Henriksen til Kendte.dk.

Badehotellets femte sæson har premiere mandag den 12. februar klokken 20 på TV2.

Del din kommentar

Forsiden lige nu