Bagebombe: DR dropper populær kagemand

tirsdag d. 14. marts 2017 kl: 11. 21 Af: Ritzau Fokus

Først stoppede Mette Blomsterberg, og nu vil DR have helt nye dommere i "Den store bagedyst".

Mette Blomsterberg annoncerede sin afsked som dommer i “Den store bagedyst” i januar, og nu vil DR have helt nye dommere efter den populære konditors chokexit.

Det betyder, at Jan Friis-Mikkelsen ikke længere skal se, om souffleerne er faldet sammen, eller om moussen er skilt, når sjette sæson bliver sendt på DR1. Det oplyser DR på sin hjemmeside.

Eks-dommer ikke sur eller skuffet

Og det ærgrer Jan Friis-Mikkelsen en smule, men han er ikke sur eller skuffet, siger han til DR.

– Jeg synes, det har været vildt sjovt at lave, og jeg ville gerne have været med til at lave flere sæsoner, så det er da lidt øv. Men jeg er hverken sur eller skuffet, siger Jan Friis-Mikkelsen til DR.

Føler sig ikke fravalgt

Efter Blomsterbergs exit meddelte Jan Friis-Mikkelsen, at han var klar til at lave mere bagedyst – under de rette forudsætninger for ham og for DR.

Den 54-årige kok har været til casting med nogle af de nye kvindelige dommerbud, men han følte selv, at han fyldte for meget.

DR løfter sløret: Nyt bagedyst-hold er på plads

– Jeg føler mig på ingen måde fravalgt. Som kortene er blevet lagt, er det dét her, der giver mest mening, og som er bedst for programmet, siger han til DR og fortsætter:

– – Hvis jeg fortsatte sammen med en ny kvindelig vært, ville jeg måske køre videre i den samme rille på grund af den erfaring, jeg har opbygget gennem fem år. Min erfaring gjorde, at jeg måske satte mig lidt for meget på de andre, og det er jo ikke meningen, siger Jan Friis-Mikkelsen til DR.

DR vil starte på en frisk

Ifølge DR er der ikke tale om et fravalg, siger Signe Aggerholm, der er tværgående chef for DR Aarhus.

– Efter moden overvejelse fra begge sider har vi besluttet, at det er blevet tid til at begynde på en frisk med en jævnbyrdig, ny dommerduo i “Den store bagedyst”, forklarer hun til DR.

Mette Blomsterberg ønskede sig noget ganske særligt: Det nyder vi andre godt af nu

Hun tilføjer, at de nye bagedystdommere bliver præsenteret en af de kommende dage.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu