Dansk barnestjerne jubler: -Jeg er blevet mor

torsdag d. 3. august 2017 kl: 7. 29 Af: Ritzau Fokus
Barbara Topsøe-Rothenborg er blevet mor
Barbara Topsøe-Rothenborg er blevet mor. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix (Arkivfoto)

Barbara Topsøe-Rothenborg, der blev kendt fra tv-serien "Nana" i 1980'erne, er blevet mor for første gang.

Barbara Topsøe-Rothenborg er blevet mor.

Der er ren babylykke for tiden hos Barbara Topsøe-Rothenborg og hendes bedre halvdel, Martin Madsen, som priser sig lykkelige over at være blevet forældre for første gang til en lille dreng.

Det afslører den nybagte mor på Instagram.

– Jeg havde ellers besluttet, at jeg ikke ville spamme jer med søde babybilleder, men indimellem må man godt – når man nu er nybagt mor, ik?, skriver hun og bekræfter dermed, at hun er blevet mor for første gang.

Det var i et interview med ugebladet Her og Nu i marts, at den tidligere skuespillerinde afslørede familieforøgelsen.

5 seje barnestjerner: Sådan ser de ud i dag

– Jeg er sat til midt i juli, og vi ved, at det bliver en dreng. Det har været en lidt hård graviditet, så jeg glæder mig til at få det overstået, sagde hun dengang til ugebladet.

Kendt barnestjerne

37-årige Barbara Topsøe-Rothenborg blev alle børns store tv-stjerne, da hun som seksårig spillede rollen som Nana i tv-serien af samme navn i slutningen af 1980’erne.

Sidenhen blev hun kendt for rollen som Krummes store kærlighed, Yrsa, i familiefilmen “Krummerne”.

Skuespil er lagt på hylden

I dag har Barbara Topsøe-Rothenborg lagt skuespilleriet på hylden for i stedet at stå bag kameraet som instruktør.

Hun har blandt andet instrueret en senere Krumme-film “Krummerne: Alt på spil” fra 2014, flere afsnit af TV2 Zulus hitserie “Sjit Happens” samt den prisvindende dramafilm “En-to-tre-nu!”

Det var også i filmmiljøet, at den 37-årige instruktør fandt sin helt store kærlighed, Martin Madsen.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu