Batman-stjerne afslører: -Jeg var på alkoholafvænning

onsdag d. 15. marts 2017 kl: 21. 30 Af: Ritzau Fokus
20170315071619424_org
Skuespilleren Ben Affleck mødte i januar op på den røde løber for at deltage i premieren af filmen "Live By Night". . Foto: Scanpix/Dylan Martinez

Skuespilleren Ben Affleck skriver i et opslag på Facebook, at han har fået behandling for alkoholafhængighed.

Hollywood-stjernen Ben Affleck har kæmpet mod sine rivaler på det store lærred som superhelten Batman, og nu har han taget kampen op mod gamle dæmoner i det virkelige liv.

Tirsdag aften afslørede den 44-årige skuespiller, at han har været i behandling for sin alkoholafhængighed. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg har gennemført behandling for alkoholafhængighed – noget jeg har kæmpet med tidligere, og som jeg vil fortsætte med at konfrontere, skriver han i en opdatering på Facebook.

Prisuddeling: Her er årets værste filmflop

I opslaget skriver den oscarvindende skuespiller, at behandlingen var det første skridt i den rigtige retning, og han takker sin familie for deres store støtte i den svære tid. Og netop familien er en af årsagerne til, at Ben Affleck står frem.

– Jeg ønsker, at mine børn ved, at der ikke er nogen skam i at få hjælp, når man har brug for det, og jeg ønsker at være en styrke for alle andre derude, der har brug for hjælp, men som er bange for at tage det første skridt, skriver han på sin Facebook-profil.

Støttende beskeder

Siden stjerneskuespilleren delte den ærlige opdatering, er det væltet ind med støttende beskeder og ønsker om god bedring. Onsdag morgen har mere en 100.000 brugere trykket “synes godt om” til opdateringen, mens der er kommet mere end 5000 kommentarer.

– Jeg er sikker på, at jeg taler for millioner af mennesker, når jeg siger, at du har taget ære og værdighed til et nyt niveau. Du har fortsat med at vise, at du er en god mand, og gode mænd kæmper, skriver en bruger til opslaget, og kommentaren er nu den mest likede.

Ben Affleck har tre børn sammen med sin ekskone, Jennifer Garner.

Parret gik fra hinanden i 2015, men på trods af bruddet har de to stjerner fortsat et godt forhold til hinanden, og de opdrager børnene i fællesskab.

Se opdateringen her:

Ben Affleck dropper instruktion af ny Batman-film



/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu