Beatles-bog: Ringo Starr-sang bliver til børnebog

onsdag d. 12. juni 2013 kl: 16. 59 Af: Ritzau Fokus
 

Ringo Starr fik idéen til sangen under en bådtur i Sardinien i 1968, hvor han fik blæksprutter til frokost. Foto: AP/Jon Super / POLFOTO

Manden bag gryderne er blevet adlet af prins William

Sangen “Octopus’s Garden”, der er skrevet af eks-beatlen, bliver nu til en illustreret børnebog.

Den 72-årige Ringo Starr har netop udgivet en e-bog med hidtil ukendte Beatles-fotos.

Og nu har den aldrende eks-beatle også givet tilladelse til, at en illustreret børnebog baseret på sangen “Octopus’s Garden” kan komme på gaden til efteråret.

Nummeret er skrevet af den 72-årige trommeslager selv og er med på albummet “Abbey Road” fra 1969.

Det er forlaget Simon & Schuster og illustratoren Ben Cort, der står bag produktionen af den nye børnebog.

– Det er mig en stor fornøjelse at samarbejde med Ben Cort og Simon & Schuster om det videre eventyr om “Octopus’s Garden”, siger Ringo Starr ifølge MSN Entertainment.

Ringo Starr fik idéen til sangen under en bådtur i Sardinien i 1968, hvor han fik blæksprutter til frokost.

Det var første gang, at beatlen havde smagt på det ottearmede væsen, og derfor fortalte kaptajnen om havdyret, og hvordan de samler sten og skinnende objekter til at bygge haver under vandet.

Monark slår Ringo Starr og Barry Gibb til riddere

Børnebogen fortæller historien om fem unges eventyr under vandet, og den udkommer i Storbritannien til oktober.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu