Beckham bad om Lady Gagas autograf

onsdag d. 11. december 2013 kl: 8. 03 Af: Ritzau Fokus
 
Victoria Beckham er en stor beundrer af Lady Gaga.

Victoria Beckham er en stor beundrer af Lady Gaga. Foto: AP AP

Victoria Beckham blev så glad, da hun mødte Lady Gaga backstage til en koncert, at hun måtte bede om at få hendes autograf med hjem.

Selvom man er superstjerne, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan falde på halen over mødet med andre stjerner.

Lady Gaga-koncert udskudt: Nu er der sat ny dato på

Det gjaldt i hvert fald for den tidligere Spice Girl og designeren Victoria Beckham, da hun i søndags mødte hitmageren Lady Gaga ved radiostationen Capital FMs store Jingle Bell Ball-koncert i London.

De to stjerner faldt i snak backstage inden showet, og Victoria Beckham var så glad for at have mødt popsangerinden, at hun måtte forevige mindet. Derfor skrev Gaga sin autograf til familien Beckham på en jule-chokoladebar.

Beckham roser Lady Gaga for at have været meget sød overfor hendes fire børn, Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper.

– “Mødte @ladygaga i går aftes, så sød overfor drengene og Harper. Sikke et show, hun er FANTASTISK!!”, skrev Victoria Beckham senere på sin Twitter-profil sammen med et billede af autografen.

Hele familien Beckham nød efterfølgende julekoncerten, hvor både Little Mix, Jason Derulo, Dizzee Rascal og selvfølgelig hovednavnet Lady Gaga var på scenen.

Det er ikke første gang, at den tidligere Posh Spice har beundret 27-årige Lady Gaga. For kort tid siden roste hun Gagas iøjenfaldende tøjstil.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu