Beckham-kæreste åbner op om forhold

mandag d. 23. maj 2016 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
Chloë Grace Moretz har datet Brooklyn Beckham i et par år.
Chloë Grace Moretz har datet Brooklyn Beckham i et par år. Foto: Wikipedia/Free

Chloë Grace Moretz og Brooklyn Beckham stod frem som par, fordi den store interesse påvirkede deres forhold.

Rygterne svirrede længe, og tidligere i maj bekræftede den unge skuespillerinde Chloë Grace Moretz endelig, at hun er sammen med den celebre stjernesøn Brooklyn Beckham.

Nu åbner den 19-årige skuespillerinde op for, hvorfor parret besluttede at stå offentligt frem. Den store opmærksomhed påvirkede nemlig de unge kæresters forhold.

– Vi har datet lidt i et par år nu, og nu har vi gjort det lidt officielt. Vi løb altid fra folk, der forsøgte at tage billeder af os. Og det påvirkede vores forhold, fortæller skuespillerinden i talkshowet “The Talk”.

– Vi var ikke i stand til at gå på de restauranter, vi gerne ville eller bare gå ud og se en film. Så vi tænkte, at hvis vi bare stod frem og lod dem tage et billede, så ville opmærksomheden ikke længere være så stor, fortsætter hun.

Filmsild bekræfter: Kærester med Beckham

Delte kærlige billeder

Spekulationerne om de to turtelduers forhold kom særligt, i kølvandet af at Brooklyn Beckham, der er søn af Victoria og David Beckham, delte flere kærlige billeder af parret på Instagram.

Beckham netflirter med ung skuespillerinde

Siden de stod frem som par, har de også gjort deres debut som par på den røde løber, da Chloë Grace Moretz nyeste film, “Bad Neighbours 2”, havde premiere.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu