Her er de: Beyoncé viser tvillingerne frem

fredag d. 14. juli 2017 kl: 17. 11 Af: Ritzau Fokus
Beyoncé viser tvillingerne frem
Verdensstjernen viser Sir Carter og Rumi frem på Instagram. Foto: Eduardo Munoz/Scanpix (Arkivfoto)

Verdensstjernen viser Sir Carter og Rumi frem på Instagram. Hun har også datteren Blue Ivy med Jay-Z.

Beyoncé viser tvillingerne frem.

Carter-klanen blev i juni udvidet med to arvinger, efter at verdensstjernen Beyoncé og rapperen Jay-Z, der bærer det borgerlige navn Shawn Carter, blev forældre til tvillinger.

Beyoncés far, Mathew Knowles, bekræftede fødslen den 18. juni på Twitter.

Viser små babyer frem

Nu viser den nybagte mor de små babyer frem på sin officielle Instagram-profil.

– Sir Carter og Rumi en måned gamle i dag, lyder teksten til babybilledet.

På fotoet står sangerinden foran en blomsterport med udsigt til havet.

Hun er iført et turkisfarvet slør og en lilla kjole.

Annoncerede graviditet på Instagram

Stjerneparret annoncerede i februar graviditeten på Beyoncés Instagram-profil, hvor hun delte et billede af sin spirende babybule.

Anmeldere ikke tilfredse med Beyoncé og Jay-Z

– Vi ønsker at dele vores kærlighed og lykke. Vi er blevet velsignet to gange. Vi er enormt taknemmelige over, at vores familie vokser med to, og vi takker jer for jeres lykønskninger, skrev Crazy in Love-sangerinden.

Den 35-årige sangerinde og den 47-årige rapper har dannet par siden 2002, efter at de udgav deres første nummer, “03 Bonnie & Clyde”, sammen.

I 2008 giftede parret sig, og i 2012 kom datteren Blue Ivy til verden.

Jay-Z og Beyoncé med vild overraskelse: Kærligheden blomstrer

Se babybilledet her:

Sir Carter and Rumi 1 month today. 🙏🏽❤️👨🏽👩🏽👧🏽👶🏾👶🏾

A post shared by Beyoncé (@beyonce) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu