Beyonce’s mand flopper fatalt med ny musiktjeneste

fredag d. 24. april 2015 kl: 10. 39 Af: Ritzau Fokus
 
Jay Z har en næse for forretning, men hans nye musikstreamingtjeneste Tidal har fejlet grusomt.

Jay Z har en næse for forretning, men hans nye musikstreamingtjeneste Tidal har fejlet grusomt. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP

Den nye Spotify-konkurrent Tidal, der er lavet af rapperen Jay Z, har ikke haft den forventede succes.

Han er en succesfuld forretningsmand, og ifølge magasinet Forbes er han god for omkring 520 millioner dollar. Det svarer til over 3,5 milliarder danske kroner.

Anmeldere ikke tilfredse med Beyoncé og Jay-Z

Men den nye musikstreamingtjeneste Tidal, som Jay Z lancerede i marts, er ikke blevet den store kommercielle succes, som rapperen havde håbet. Langt fra.

Det skriver internetmediet WENN.com.

Jay Z havde ellers kørt det helt tunge skyts frem, idet han fik stjerner som sin kone, Beyoncé, og sangerinderne Madonna, Rihanna og Alicia Keys til at promovere Tidal.

Men lige lidt hjalp det, og selv om tjenesten til at begynde med var en af de mest downloadede applikationer i iTunes, begyndte tallet hurtigt at falde, og nu er Tidal ikke engang på top 700 længere.

For dyr

Kritikere siger, at firmaets fiasko bunder i, at tjenesten er alt for dyr at bruge, ligesom der ikke findes en gratis version, som der for eksempel gør hos konkurrenten Spotify.

Jay-Z og Beyoncé med vild overraskelse: Kærligheden blomstrer

Og fraværet af en gratis version af Tidal har Jay Z høstet en del kritik for, fordi han dermed indirekte kan være med til, at en masse brugere vender streamingtjenesterne ryggen og går tilbage til at piratkopiere musik ulovligt.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu