Björk er lykkelig over operation i halsen

onsdag d. 6. maj 2015 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Björk på Roskilde Festivals Orange Scene i 2012, få måneder før hun fik fjernet en polyp i halsen.

Björk på Roskilde Festivals Orange Scene i 2012, få måneder før hun fik fjernet en polyp i halsen. Foto: BJØRN LARSEN CLAUS/POLFOTO

Sangerinden Björk er glad for, at hun i 2012 fik en operation i halsen, fordi det ifølge hende selv har forbedret hendes sangstemme.

Laserkirurgi i halsen lyder som et mareridt for en kvinde, der lever af at bruge sin stemme.

Helt vildt scoop: Megastjerne spiller på dansk festival

Men for sangerinden Björk, der ved et kirurgisk indgreb i 2012 fik fjernet en polyp i halsen, blev operationen faktisk en fordel.

Det fortæller hun i et interview med magasinet Time Out.

– Siden operationen har jeg kunnet ramme nogle høje toner meget bedre, end jeg har kunnet i meget lang tid. Derudover har jeg også fået adgang til nogle dybere toner, som jeg dog ikke har fået brugt særlig meget endnu, siger islændingen.

Selv om de dybe toner endnu ikke har været i brug for den 49-årige sangerinde, har hun planer om at udnytte sine nye talenter på et tidspunkt.

– Måske vil jeg udgive en hel EP, hvor jeg kun synger i de dybe toner, forklarer hun således.

Den islandske superstjerne udsendte i januar sit niende studiealbum “Vunicura”, men det ser ikke ud til, at den skøre sangfugl kommer til Danmark for at optræde i den nærmeste fremtid.

Björk: -Instruktør ville jagte mig over altan midt om natten

Senest koncertgængerne her i landet havde fornøjelsen af at opleve Björk var i 2012, hvor hun lukkede Roskilde Festivals Orange Scene.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu