Blachman med klar udmelding om sine nye X Factor-kolleger

søndag d. 2. september 2018 kl: 10. 26 Af: Ritzau Fokus
Blachman ser tilbage: Opmærksomheden har været overvældende
(ARKIV)Thomas Blachman under X-factor pressemøde på Nørrebro i København, den 15. december 2016. X-factor 2017 skydes i gang den 30. december 2016. Portræt af Thomas Blachman. Komponisten og dommerveteranen ville ønske, han havde vidst, hvor meget genkendelse programmet giver. Det skriver Ritzau, fredag den 30. marts 2018.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Ankerstjerne og Oh Land er kvalificerede afløsere for Sanne Salomonsen og Remee, mener Thomas Blachman.

Når “X Factor” fremover sendes på TV2, bliver det med to nye dommere ved bordet.

Sangerinden Oh Land og produceren Ankerstjerne fuldender dommertrioen sammen med X Factor-veteranen Thomas Blachman.

X Factor: Popproducer og sangstjerne fuldender dommertrio

Dermed kommer der nye ansigter ved dommerbordet, som erstatter sidste sæsons dommere, Sanne Salomonsen og Remee.

– Remee og Sanne Salomonsen er sindssygt dygtige og ekstremt eksplicitte mennesker, der kan udtrykke sig, og derfor er de også så svære at afløse.

– Jeg håber ikke, jeg kommer til at savne dem, lyder det fra Thomas Blachman.

Trods Remee og Sanne Salomonsens foreløbige X Factor-exit hilser den 55-årige jazzmusiker og komponist de to nye dommere, Ankerstjerne og Oh Land, mere end velkommen.

– De er sindssygt dygtige musikere, sangskrivere og arrangører – måske nogle af de dygtigste, der har været med overhovedet. De har skønne personligheder. Et sprog, et look, alting.

– Vi er enige om nogle ting, men der er mange ting, vi er uenige om, så jeg tror, der kommer til at fremstå velargumenterede diskussioner, vurderer den dobbelte X Factor-vinder.

Både Thomas Blachman og Remee var med, da X Factor startede på DR i 2008 og sluttede i år, et helt årti efter at programmet fik premiere på dansk tv.

Remee har været dommer otte gange, mens Thomas Blachman nu tager sin 11. omgang i dommerstolen.

De to har været X Factor-dommere i syv sæsoner sammen, men når programmet rykker fra DR til TV2 bliver det altså uden Remee.

– Lige nu holder vi ferie fra hinanden, og vi har ikke kontakt over ferien. Men Remee sagde til mig en gang, at gode mennesker altid mødes igen, så det går jeg stærkt ud fra, at vi gør på et tidspunkt.

Blachman overrasker: Jeg er klar til at tage over

– Vi kommer helt sikkert til at støde hoveder sammen igen, lyder det fra Thomas Blachman.

“X Factor” sendes på TV2 i begyndelsen af 2019.

Del din kommentar

Forsiden lige nu