Blandt de dyreste: Asschenfeldt har sat sin luksus-lejlighed til salg

torsdag d. 2. februar 2017 kl: 10. 12 Af: Elo Christoffersen

Peter Asschenfeldt har sat sin lejlighed på Christianshavn til salg. Prisen taget i betragtning er lejligheden blandt de dyreste i København.

Den danske erhvervsmand Peter Asschenfeldt, der er manden bag bogforlaget af samme navn, har endnu en gang sat sin 276 kvadratmeter store lejlighed i det indre København til salg.

Men denne gang er det til en opjusteret pris i forhold til de 16,9 millioner kr., som Asschenfeldt forsøgte at sælge for sidste år.

Da lejligheden torsdag morgen atter kom på markedet via liebhavermægleren Siesbye Kapsch, var det nemlig med et prismærkat på hele 17 millioner kr.

Blandt de dyreste lejligheder

Dermed er lejligheden blandt de ti dyreste, der lige nu er til salg i hovedstaden.

Notorisk levemand fylder 61 år

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Asschenfeldt købte selv lejligheden i 2014 – et år før ejendommen stod færdigbygget.

Han har således kun nået at bo få år på den attraktive adresse på Krøyers Plads direkte ud til havneløbet, der skiller det eksklusive Nyhavn-område med bydelen Christianshavn.

Tæt på en af verdens bedste restauranter

Går alle sparepengene ikke til penthouselejligheden, der blandt andet er forsynet med elevator – der åbner direkte ind i lejligheden, altan, to store soveværelser og to badeværelser, er der også et andet trækplaster i området.

Et der nok navnligt taler til de gastronomisk interesserede.

Bare ti husnumre længere nede ad gaden, eller hvad der svarer til ca. 250 meter, ligger ikke bare byens eller landets bedste restaurant, men et af de steder, hvor der serveres den absolut bedste mad i hele verden.

Peter Asschenfeldt har gennem sin karriere været særdeles fremtrædende i medierne både for sit forlagsimperiums økonomiske op- og nedture men også for sit private forhold med mediekvinden Maria Hirse.

Men selvom han nu forlader liebhaver-området på Strandgade på Christianshavn, er området dog ikke helt fri for kendte naboer.

Asschenfeldts luksus-lejlighed solgt: Scorer milliongevinst

Kendis-naboer

Et års tid før Asschenfeldt investerede i sin penthouselejlighed på Krøyers Plads, havde fodboldlegenden Michael Laudrup og fruen Siw Laudrup nemlig købt en af nabo-lejlighederne.

Det oplyser Boliga.dk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu