Krimisucces filmatiseres med Spider-Man i spidsen

søndag d. 9. april 2017 kl: 15. 00 Af: Ritzau Fokus
20170405074855425_org
Tobey Maguire debuterer som instruktør. Foto: Scanpix/Jean-paul Pelissier

Skuespilleren Tobey Maguire får sin instruktørdebat i filmatiseringen af Jo Nesbøs thriller "Blod på sneen".

Endnu en skandinavisk krimisucces rammer biograflærredet. Norske Jo Nesbøs hitthriller Blod på sneen skal filmatiseres, og det er “Spider-Man”-stjernen Tobey Maguire, der i sin instruktørdebut står bag kameraet.

Det skriver Deadline.

Det er Tobey Maguires produktionsselskab, Material Pictures, der i samarbejde med Grey Matter Productions har købt rettighederne til Nesbøs roman.

Den 57-årige nordmand vil være executive producer på filmen og vil desuden være med til at skrive manuskriptet, tilføjer Deadline.

Efter ni års ægteskab: Spiderman-stjerne skal skilles

Handler om en lejemorder

Bogen handler om lejemorderen Olav, der forelsker sig i sin chefs kone, som han bliver hyret til at slå ihjel.

“Blod på sneen” er den anden bekræftede filmatisering af en af Jo Nesbøs romaner.

Forfatteren står bag den meget succesfulde krimiserie om detektiven Harry Hole, og den syvende bog i serien er netop blevet indspillet med dobbelte oscarnominerede stjerneskuespiller Michael Fassbender i hovedrollen.

Derudover er der forlydender om, at “Sønnen”, som er en selvstændig roman, også skal filmatiseres med Hollywood-stjernen Jake Gyllenhaal involveret i projektet.

Filmatiseringen af “Blod på sneen”, som får titlen “Blood On Snow” på engelsk, har endnu ikke en premieredato.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu