Blues legende død af hjertestop

søndag d. 28. juli 2013 kl: 22. 38 Af: Ritzau Fokus
 

Eric Claptons gamle ven, JJ Cale, døde fredag af et hjertestop.  Foto: Wikimedia Commons

Bluesrockeren JJ cale er død af hjertestop, oplyser hans manager. Han blev 74 år gammel.

Musikeren J.J Cale, der blandt andet har optrådt med Eric Clapton, døde i går på et hospital i Californien.

Rocklegende syg: Svækket i en kørestol

Det skriver hans manager på sin hjemmeside.

– Vi har mistet en stor kunstner og personlighed i aften. JJ Cale døde klokken 20 lokal tid d. 26. juli på et hospital, efter han blev ramt af et hjertestop, skriver hans manager.

JJ Cale indspillede i alt 14 studiealbums. Han bevægede sig i genrene blues, rock, country og var ligeledes inspireret af jazz.

Blandt hans mest kendte sange er Eric Clapton numrene ‘Cocaine’ og ‘After midnight’, som han indspillede coverversioner af.

Hans senest indspillede nummer var også sammen med Eric Clapton på nummeret ‘Angel’, der er på Claptons seneste album.

Berørt guitar-legende hylder Prince

Hans manager oplyser, at de ikke ønsker at modtage donationer i forbindelse med musikerens død, men at man kan ære hans minde, ved at støtte sit eget favorit dyreinternat, da JJ Cale var en stor dyreelsker.

John Weldon Cale, som hans borgerlige navn er, blev født i december 1938. Han blev 74 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu