Blur klar med tredje single: Hør den her

mandag d. 23. marts 2015 kl: 12. 05 Af: Elo Christoffersen
 
Blur er ude med deres tredje singleudspil, inden det nye album kommer på gaden.

Blur er ude med deres tredje singleudspil, inden det nye album kommer på gaden.

Blur er klar med sit tredje singleudspil inden albummet The Magic Whip kommer på gaden 27. april.

”Lonesome Street” fra Blur er det tredje og sidste single-udspil før udgivelse af det nye album The Magic Whip.

”Lonesome Street”-udgivelsen ligger i forlængelse af fredag aftens hemmelige show for 300 fans på Mode i London – hvor BLUR for første gang fremførte The Magic Whip.

The Magic Whip udkommer 27. april og er Blurs første album i 16 år som kvartet. Indspilningerne opstod ved en fire-dages pause på deres Asien-tour i foråret 2013, i Avon Studios i Kowloon, Hong Kong, hvorefter indspilningerne blev gemt af vejen og band-medlemmerne fortsatte deres respektive liv hver for sig.

I november 2014 fandt Graham Coxon indspilningerne frem igen og hyrede Blurs tidligere producer Stephen Street til at arbejde med materialet sammen med resten af bandet. Damon Albarn tilføjede vokaler til produktionerne og sådan opstod de 12 sange som snart kan ramme Blur-fans i hele verden.

“Lonesome Street” er nu ude overalt. Hør nummeret nedenunder.

Del din kommentar

Forsiden lige nu