Bodil Jørgensen: -Det er jeg mest glad for ved julen

Bodil Jørgensen fortæller, hvordan hun gør klar til julen.

Kendte.dk spørger i dag Bodil Jørgensen om, hvordan hun forbereder sig til julen. Foto: Claus Bech/Scanpix (Arkivfoto)
Kendte.dk spørger i dag Bodil Jørgensen om, hvordan hun forbereder sig til julen. Foto: Claus Bech/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Snart skal kravlenisser og alt julestadset op.

Vi nærmer os december måned.

Kendte.dk spørger i dag Bodil Jørgensen om, hvordan hun forbereder sig til julen.

Hvornår begynder du at pynte op til jul?

– Alt for sent, synes jeg tit, når jeg så piller ned igen, For man kommer jo til at holde af det stads.

Hvor glad er du for jul?

– Jeg er mest glad for julebudskabet, at et menneskebarn bliver født, og minder os om at vi er mennesker, menneskelige. Eller i hvert fald må begynde igen at forstå, hvad det vitterligt vil sige at være menneske.

Hvad laver du af specielle ting i december?

– Vi gør meget ud af adventssøndage. Og tur til Frilandsmuseet, konfekt bliver lavet med hele familien og efter alle kunstens regler.

Hvor og med hvem skal du fejre jul i år?

– I år kommer farmor og min bror og kone og fire børn og mine tre og svigerdatter, så vi bliver en bordfuld.

Du kan blive klogere på flere kendisser om hvordan de gør klar til jul. Læs her om Nikita Klæstrup og Claus Holm.

 

Powered by Labrador CMS