Tyson i alko-kamp: Frygter at drikke sig ihjel

tirsdag d. 3. september 2013 kl: 6. 50 Af: Ritzau Fokus
 

Bokseren Mike Tyson er begyndt at drikke igen. Og han har brug for hjælp, hvis han skal overleve denne gang. Foto: Lars Poulsen polfoto

Kessler og Tyson tørner sammen i Danmark

Bokseren Mike Tyson er begyndt at drikke igen. Og han har brug for hjælp, hvis han skal overleve denne gang.

Han har holdt sig fra de berusende dråber i fire og et halvt år. Men for nylig gik det galt igen.

Den amerikanske bokser Mike Tyson har atter ramt flasken, og den 47-årige sværvægter har banket så hårdt til den, som han kan.

Det indrømmede han i midten af august. Men det lader nu til, at situationen er så alvorlig, at han har brug for seriøs hjælp for at slippe levende gennem det. Det indrømmer han til tv-programmet Today. Ifølge bokseren var det fortidens minder, der skulle druknes i den lokkende alkohol.

Læs også: Sex-problemer skyld i skilsmisse

– Jeg havde for meget om hovedet. Jeg var i gang med min selvbiografi, og alt sneg sig bare ind på mig. Jeg begyndte at tage ud til mit gamle kvarter. Jeg begyndte at tage mig af gamle sår, der åbnede op, og det var bare overvældende, fortæller bokseren.

Tyson er desuden hurtig til at understrege, at det bestemt er på vegne af ham selv og ikke en ven, kollega eller noget familie, at han står frem for at spørge om hjælp til sit problem.

Mike Tyson chokeret over Chili Klaus

– Jeg bliver nødt til at sige undskyld til mig, ikke til folket. Jeg er ikke med i det her interview for at hjælpe en anden alkoholiker eller narkoman. Jeg gør det her for at hjælpe mig, det her er mit eget lille selvcentrerede træk. Jeg har virkelig brug for hjælp, for jeg overlever ikke, hvis jeg ikke får hjælp, siger Tyson.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu