Efter seks år: Nu er det slut
Magnus Millang og hustruen forsøger atter at komme af med deres hus
Selvom Magnus Millang har erfaring med at spille ejendomsmægleren Jeppe K i satireserien 'Danish Dynamite', så overlader han salget af sit eget hjem til de professionelle.
Skuespillerens villa i Hellerup er kommet til salg, skriver Boliga.dk.
Huset har tilhørt 'Druk'-stjernen og hustruen Nana Fagerholt Millang siden 2016.
Så dyr er villaen
Dengang gav parret 6,25 millioner kroner for den 212 kvadratmeter store 30er-villa.
Her seks år senere kan man købe den for 9.995.000 kroner.
Villaens boligkvadratmeter spreder sig over to etager og rummer blandt andet flere store stuer med sildebensparket, et køkken-alrum og en håndfuld soveværelser – og så er der en kælder på yderligere 132 kvadratmeter.
Prøver igen
Det er ikke første gang, at huset er til salg. I slutningen af 2020 forsøgte Magnus Millang og Nana Fagerholt Millang nemlig også at sælge det.
Dengang lå udbudsprisen ifølge Boliga.dk på 9.750.000 kroner, men efter tre måneder blev det taget af markedet igen.