Bonden jubler over Shubidua-musical

onsdag d. 30. september 2015 kl: 14. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Michael Bundesen er stolt over at se sit livsværk på scenen. Foto: Søren Malmose

Michael Bundesen er stolt over at se sit livsværk på scenen. Foto: Søren Malmose

I fredags var der urpremiere på den længe ventede ”Shu·bi·dua – The Musical” og aftenen blev en stor triumf for Fredericia Teater og holdet bag forestillingen

Det var med stående ovationer og seks af de oprindelige shubber på scenen, Shubidua – The Musical fik sin premiere på Fredericia Teater.

Michael Bundesen har i en Facebook-opdatering udtrykt sin glæde over projektet:

Shu-bi-dua - The Musical fortsætter salgs-succes

– Sidder her og tænker tilbage på en fantastisk weekend fyldt med indtryk og en masse følelser. Som mange af jer ved, har “Shubidua The Musical” haft premiere i Fredericia i fredags.

– Det var med forventningens glæde, men også med en vis grad af nervøsitet at jeg og min nærmeste familie tog til premieren. Nervøsitet over hvordan “livsværket” blev fortolket, og over hvordan publikum ville tage imod historien, og nyfortolkningerne af vores sange.

Ingen grund til nervøsitet – flotte anmeldelser

Nervøsiteten kunne Bonden dog godt pakke langt væk, for anmelderne har kvitteret forestillingen med en sang stjerne-regn. Der er seks stjerner fra både Jyllands-Posten, Børsen og Kulturnaut – også de lokale folkeblade Fredericia/Horsens/Vejle har givet seks stjerner. Ekstra Bladet har givet fem stjerner.

– Der skulle ikke gå mange minutter af forstillingen før min nervøsitet blev gjort til skamme. Det var en forestilling der bød på alt hvad man kunne ønske sig, og som bar mig rundt i samtlige ender af følelsesregisteret. En gennemført, gennemtænkt og ikke mindst intelligent historie, skuespilpræstationer på aller højeste niveau, et fantastisk band, og en sand visuel overflod af indtryk, skriver Michael Bundesen og fortsætter:

– Alt sammen ingredienser der fik det hele til at gå op i en højere enhed, og som mindede mig om, hvor taknemmelig jeg er over Fredericia Teaters kompetente håndtering af vores sange. Det var en fantastisk oplevese at sidde der mellem min famile og mine gamle venner fra bandet, og nyde “Shu-bi-dua The Musical”, skriver Michael Bundesen på Facebook.

Nu får Shu-bi-dua københavner-premiere

Shubidua – The Musical har rundet 55.000 solgte billetter, lyder det i en pressemeddelelse.

Kære venner.Sidder her og tænker tilbage på en fantastisk weekend fyldt med indtryk og en masse følelser. Som mange af…

Posted by Michael Bundesen on 29. september 2015

Del din kommentar

Forsiden lige nu