Bookmaker: Indskud strømmer ind på Simone

tirsdag d. 19. januar 2016 kl: 12. 00 Af: Elo Christoffersen
 
Simone er favorit til at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2016. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.

Simone er favorit til at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2016. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.

Siden NordicBet i fredags åbnede for spil på vinderen af det danske Melodi Grand Prix, er indskuddene strømmet ind på favoritten Simone. Anja Nissen er ved at etablere sig som den stærkeste konkurrent.

Noget tyder på, at NordicBet ramte plet, da spilleselskabet udråbte Simone til favorit ved det danske Melodi Grand Prix, som finder sted lørdag 13. februar i Horsens. I hvert fald er indskuddene på sangerinden og hendes bidrag ‘Heart Shaped Hole” strømmet ind, siden bookmakeren i fredags åbnede for spillet.

Danmarks fem dårligste sange ved Eurovision

– Det er sjældent, at vi oplever så stor konsensus omkring en favorit på dette tidlige tidspunkt i forløbet. Interessen for at spille på Simone er ganske enkelt overvældende. Det bekræfter os selvfølgelig i, at vores vurdering af hende som favorit var rigtig. ‘Heart Shaped Hole’ har internationalt format og skiller sig efter vores mening ud fra resten af feltet, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen.

“Dark horse” skiller sig ud

Det er dog ikke kun Simone, som får spillerne til kasseapparatet. En “dark horse” er så småt ved at skille sig ud blandt de øvrige kandidater. Det drejer sig om Anja Nissen og nummeret ‘Never Alone’.

– Anja Nissen er ved at etablere sig som Simones største rival. Blandt favoritterne har hun tiltrukket næstflest indskud. Foreløbig har det dog ikke givet os anledning til at justere oddsene, lyder det fra oddssætteren.

Blandt outsiderne rører Muri og Mario på sig. Drenge-duoen tegner sig for den største oddsjustering af alle deltagere. Siden åbningen er oddset styrtdykket fra 29 til 14,50.

Den danske vinder-sang er et modigt valg

Vinder af det danske Melodi Grand Prix 2016

Simone – Heart Shaped Hole: 2.25
Kristel Lisberg – Who Needs A Heart: 5.50
Sophia Nohr – Blue Horizon: 7.00
Anja Nissen – Never Alone: 7.00
Lighthouse X – Soldiers Of Love: 10.00
Bracelet – Breakaway: 12.50
Muri og Mario – To Stjerner: 14.50
Veronicas Illusion – The Wrong Kind: 24.00
Jessica – Break It Good: 24.00
David Jay – Rays Of Sunlight: 30.00

Del din kommentar

Forsiden lige nu