Bookmaker: Klovn Forever overgår forgængeren

fredag d. 25. september 2015 kl: 8. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Spørger man Betsafe, slår Klovn Forever forgængeren i solgte billetter. Foto: Joachim Ladefoged

Spørger man Betsafe, slår Klovn Forever forgængeren i solgte billetter. Foto: Joachim Ladefoged

Betsafe vurderer, at Klovn Forever sagtens kan slå forgængerens imponerende billetsalg og blive en af nyere tids mest sete biograffilm

De fleste har nok opdaget, at Casper Christensen og Frank Hvam i denne uge har premiere på en opfølger til makkerparrets første spillefilm. Den første Klovn-film var en af de mest sete danske biograffilm nogensinde og solgte 838.881 billetter, da den kom ud i 2010, og de to danske komikere har formået at skabe et univers, som har kultstatus blandt mange danskere.

Afsløring: Denne dato får ny Klovn-sæson premiere

Trailerne til Klovn Forever tyder på, at Hvam og Christensen med den nye film endnu en gang vil flytte grænserne for danskernes blufærdighed. Betsafe vurderer, at der bliver drøn på i landets biografer, og bookmakeren betaler blot pengene 1,65 gange igen, hvis opfølgeren slår det imponerende billetsalg fra første film i rækken.

– Der er næsten ikke det TV-program eller den avis, som ikke har omtalt den nye Klovn-film. Casper Christensen og Frank Hvam formår virkelig at skabe hype omkring deres nye film, og selvom anmelderne kan have delte meninger, så elsker danskerne jo makkerparrets tåkrummende eskapader. Vi vurderer, at al omtalen af filmen vil resultere i nogle travle uger i biografernes billetluger, og at danskerne higer efter en ny dosis pinligheder fra Klovn-universet, siger Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe, i en pressemeddelelse.

Selvom Betsafe tror på, at den nye komedie bliver en kæmpe seersucces, så er bookmakeren dog ikke klar til at gøre den til favorit til titlen som den mest sete danske biograffilm nogensinde.

– ‘Olsenbanden ser rødt’ blev i 1976 set af over 1,2 millioner danskere i biografen, og denne rekord tror vi ikke står for fald. Det var en anden tid, og i dag kæmper biograffilmene jo med streaming-tjenester og nye premierefilm hver uge, lyder det fra Thomas Holm.

Kongerne af pinlige situationer vender tilbage til tv-skærmen

Hvor mange billetter sælger Klovn 2?

Over 838.882: 1.65
Under 838.881: 2.10

Slår Klovn 2 rekorden for flest solgte billetter til en dansk film nogensinde? (1.201.286 billetter)

Ja: 7.50

Del din kommentar

Forsiden lige nu