Bowies enke knust: Her er hendes første ord

lørdag d. 10. september 2016 kl: 10. 45 Af: Ritzau Fokus

I januar døde den legendariske musiker David Bowie af kræft. Tilbage står hans to børn og kone gennem 24 år.

Fans og familie blev ramt af sorg og chok, da David Bowie døde 10. januar i år i en alder af 69 år efter 18 måneders kamp mod kræft.

Den legendariske musiker har efterladt sig to børn og sin kone gennem 24 år, Iman Bowie, der nu for første gang taler om sin mands død.

– Det har været et virkelig hårdt år, men jeg klarer mig, sagde den 61-årige forhenværende model kortfattet til “Good Morning America”-journalisten Joe Zee i forbindelse med et modeshow, skriver magasinet People.

Bar en særlig guldhalskæde

Om halsen bar Iman Bowie en særlig guldhalskæde, som er et evigt minde om hendes elskede mand, fortalte hun.

David Bowies enke fejrer sølvbryllup - i sorg

– Designeren Hedi Slimane har lavet det til mig, og det udstråler bare David. Jeg vil have den på indtil min død, sagde Iman Bowie, hvortil journalisten konstaterede, at hun var en overlever.

– Ikke så meget, som du tror, lød svaret fra Bowies enke.

Første officielle arrangement i år

Modeshowet var Iman Bowies første officielle arrangement i år, og hun tog sine over 400.000 Instagram-følgere med i forberedelserne til aftenen.

– Min første aften ude til et arrangement siden sidste år, skrev hun til et billede, hvor man kan spotte guldhalskæden, mens hun er ved at gøre sig klar.

Efter eventet delte Iman Bowie endnu et billede på det sociale medie, og heldigvis var aftenen forløbet fint.

– Klarede min første aften ude, skrev hun.

David og Iman Bowie giftede sig i 1992 og fik datteren Alexandria i 2000. David Bowie har også sønnen Duncan fra et tidligere ægteskab.

Se billederne her:

My first night out attending an event since last year! Beat by @porschefabulous @imancosmetics #steppingout #imancosmetics

A photo posted by IMAN (@the_real_iman) on


Et år efter sin død: Bowie vinder britisk musikpris

Made it my first night out! Thanks @tomford for a very glam but intimate presentation #tomford

A photo posted by IMAN (@the_real_iman) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu