Boyband efter knivoverfald: Vi var heldige

lørdag d. 26. april 2014 kl: 13. 51 Af: Ritzau Fokus
 
Jay McGuiness og Siva Kaneswaran (nummer et og to fra venstre) blev truet med kniv foran en biograf i Denver i staten Colorado i USA.

Jay McGuiness og Siva Kaneswaran (nummer et og to fra venstre) blev truet med kniv foran en biograf i Denver i staten Colorado i USA. Foto: Jon Furniss INVISION FOR PS4

En hjemløs mand truede drengene med en kniv, fordi de ikke gav ham nok penge. “Vi var heldige,” lyder det fra bandet.

To af drengene fra bandet The Wanted fik sig forleden en slem overraskelse, da de blev truet med en kniv i Denver.

25-årige Siva Kaneswaran og 23-årige Jay McGuiness var på vej ud af en biograf, da de blev truet med en kniv.

På Twitter forsikrer de dog deres fans om, at de er i god behold, skriver Toronto Sun.

– Bare for at berolige jer: Vi er ikke blevet stukket. Men en fyr i Denver truede os med en kniv. I skal ikke bekymre jer. Vi var heldige og vi elsker stadig Denver, skriver Jay.

De to fyre stod udenfor biografen, da en hjemløs mand bad dem om penge. Han var angiveligt sur, fordi Siva ikke havde givet ham nok penge, og derfor hev han en kniv frem for at true sig til nogle flere.

Bandet, der også tæller medlemmerne Max George, Tom Parker og Nathan Sykes, besluttede i januar at holde en pause i kølvandet på deres “Word of Mouth”-turné sidste år.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu