Breaking: Hele kongefamilien er samlet på Rigshospitalet

lørdag d. 10. februar 2018 kl: 15. 30 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

For at se til Prins Henrik

Mere eller mindre hele kongefamilien – dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og flere af Henriks børnebørn – er ankommet til Rigshospitalet. Det skriver Ekstra Bladet, der har en medarbejder fast udstationeret ved hospitalet.

Endnu er der ingen officielle meldinger fra Kongehuset, men ifølge eb.dk er familien ankommet ved 15-tiden lørdag. Det er første gang, at hele den kongelige familie er set sammen på Rigshospitalet.

Tidligere blev det meldt ud fra samme avis, at Prins Joachim har besøgt sin far på hospitalet sammen med sine to ældste sønner lørdag. Ekstra Bladet kunne også berette, at Prins Henriks søster Catherine var på vej fra Frankrig.

Natten til fredag besøgte Kronprins Frederik, der er hastet hjem fra vinter-OL i Sydkorea, sammen med kronprinsessen og dronningen Henrik.

Dermed har begge Henriks sønner sammen med Hendes Majestæt Dronning Margrethe været på Rigshospitalet for at besøge den 83-årige prins, hvis tilstand er alvorligt forværret.

Kongehuset meddelte fredag morgen i en kortfattet pressemeddelelse, at Henriks tilstand – efter bedring – pludselig var “alvorligt forværret”. Det er på nuværende tidspunkt ikke uddybet, hvad der er sket – og hvor syg prinsen egentlig er.

Ny bog: Prins Henrik blev myrdet

Kronprinsens besøg på Rigshospitalet foregik i løbet af aftenen fredag – med ham var kronprinsessen og dronningen. Tidligere fredag var Prins Joachim med sine ældste sønner ligeledes på Rigshospitalet. De var ligeledes forbi lørdag.

Også kronprinsesse Mary besøgte prinsen fredag. Hun havde selskab af sine ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella. De ankom ved 11-tiden og forlod hospitalet cirka en halv time senere.

Det er alvorligt

Formuleringen i pressemeddelelsen fredag lød “Kronprins Frederik har derfor afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege, og er på vej til Danmark“.

Det signalerede til omverdenen, at det i den grad var en alvorlig forværring, for kronprinsen er medlem af Den Internationale Olympiske Komité.

En af dem, der kender Kongehuset indgående, studsede også over den pointe.

– Det er rigtig alvorligt. Det, at kronprinsen bliver kaldt hjem, viser, at prinsens tilstand er alvorlig, sagde Trine Larsen, hofreporter hos Billed Bladet, til Newsbreak.dk fredag.

På denne fredag fejrer vi prins Henriks fødselsdag

Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet i slutningen af januar efter en sygdom, der blev opdaget, mens prinsen befandt sig i Egypten hos hotelejeren Enan Galaly.

Siden blev en godartet tumor i venstre lunge fundet. Prinsen er tilsyneladende indlagt på en infektionsklinik på Rigshospitalet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu