Udsigt til mere bryllup

Jada er slet ikke færdig med at blive gift

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var slet ikke planlagt, at den danske sanger Jada og hendes kæreste Søren skulle giftes, da de for nylig var på arbejdsrejse til USA og lagde vejen forbi Las Vegas.

Det afslører hun overfor Se og Hør ved Danish Music Awards torsdag aften.

Fik bare lyst til det

- Vi kørte en tur, hvor vi kom igennem Las Vegas, og så havde vi bare så meget lyst til at blive gift. Jeg elsker ham helt vildt meget, forklarer hun.

Brylluppet foregik således af gode grunde uden deltagelse af familie og venner, og det nager tilsyneladende lidt hos det nygifte par.

Mere bryllup og en fest

I hvert fald afslørede Jada, at der er mere bryllup og en fest på vej. 

Uden dog at komme ind på, hvor, hvordan eller hvornår, det kommer til at foregå.

Jada ses her på den røde løber ved Danish Music Awards torsdag aften.
Jada ses her på den røde løber ved Danish Music Awards torsdag aften.
Powered by Labrador CMS