Så meget forlanger brystbombe for tv-optræden

lørdag d. 7. september 2013 kl: 12. 23 Af: Ritzau Fokus
 

Intet mindre end 100.000 kroner pr. afsnit skulle Anni Fønsby have for at medvirke med personlige deltaljer.  Foto: Lotta Lemche/TV3 free

Anni Fønsby knaldet igen

Prisen for at medvirke i en dokumentar med detaljer fra privatlivet er tårnhøj, hvis det står til Anni Fønsby.

Et liv som bordelmutter, nøgenmodel og milliardær-frue kaster mange gode historier af sig.

Men hvis offentligheden skal have del i detaljerne, koster det knaster.

Anni Fønsby forlangte nemlig intet mindre end 100.000 kroner pr. tv-afsnit, hvis hun skulle medvirke med detaljer fra sit privatliv, skriver Ekstra Bladet.

Oprindeligt var ideen med Fønsbys nye dokumentar, at hun skulle medvirke sammen med veninderne April Chris og Oddset-Janni i en serie på otte afsnit.

Det tårnhøje beløb blev formentlig for meget for tv-kanalen TLC, der sender dokumentaren i løbet af efteråret. I hvert fald er det foreløbig endt med blot et enkelt program.

Rent økonomisk betyder den kraftige reduktion, at hun tjener hele 660.000 kroner mindre end det, hun havde regnet med at tjene på sin medvirken.

Reduktionen får desuden betydning for programmets indhold. Planen var nemlig, at programmet skulle handle om Anni og hendes to veninder Oddset-Janni og April Chris, men nu bliver hovedfokus i stedet på Anni.

Anni Fønsby: Det var forfærdeligt

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de to veninder fået beskåret deres honorar fra 100.000 kroner til 16.666 kroner.

Anni Fønsby blev landskendt, da hun sammen med din daværende mand, Erik Damgaard, medvirkede i tv-programmet “Erik og Anni goes to Hollywood”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu