Sandra Bullock vil tilbage til komedierne

mandag d. 2. september 2013 kl: 8. 21 Af: Ritzau Fokus
 

Selvom hun har vundet en Oscar, så får det ikke Sandra Bullock til at droppe komedie-genren. Foto:  Wikimedia

Superstjernes stalker begik selvmord - politiet var udenfor

Selvom hun har vundet en Oscar, så får det ikke Sandra Bullock til at droppe komedie-genren.

Den oscarvindende skuespillerinde Sandra Bullock har fundet sin sande livsledsager. For selvom vi har set hende i den seriøse rolle som barmhjertig fodboldmor i filmen “The Blind Side”, og hun nu er aktuel i sci-fi-filmen “Gravity”, så vil hun fortsat være at spotte på biografplakaterne for komediefilm.

Det fortæller den 49-årige Sandra Bullock til Reuters.

– Jeg vil lave komedier til den dag, jeg dør. Upassende komedier, sjove komedier, skæve komedier. Jeg vil lave, hvilken som helst komedie, der findes. Jeg vil endda være med i et dårligt tv-program, hvis det er det, jeg i sidste ende er nødt til.

Den humoristiske skuespillerinde har netop promoveret Gravity ved Venedig Film Festival.

I den kommende sci-fi film, der får premiere i Danmark den 7. november, spiller hun sammen med skuespiller og producer George Clooney.

Bullocks eksmand taler ud om skandaletiden efter affære

De to Hollywood-skuespillere er de eneste medvirkende i filmen, der handler om, hvordan to mennesker på en rumfartsmission strander i det øde rum og mister al kommunikationen med mennesker på jorden.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu