Burt Reynolds er død: Han fortrød én ting i sin karriere

torsdag d. 6. september 2018 kl: 22. 20 Af: Peter Koch

Den legendariske skuespiller blev 82 år gammel.

Den legendariske amerikanske skuespiller Burt Reynolds er død. Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet The Hollywood Reporter.

Nyheden kommer fra Reynolds egen manager, Erik Krtizer, der til The Hollywood Reporter fortæller, at Burt Reynolds døde på et hospital i Florida torsdag morgen, lokal tid.

Filmstjerne udelader søn af testamente af en ganske særlig årsag

Reynolds var kendt for at lave sine egne stunts, for et ikonisk overskæg og for roller i film som Deliverance fra 1972 og Boogie Nights fra 1997. Karrieren var lang, og ifølge The Hollywood Reporter var han i fem år, fra 1978 til og med 1982 den skuespiller, der solgte flest biletter. Folk elskede slet og ret at gå i biffen for at se Burt Reynolds på det store lærred.

Han spillede med i både action-film og romantiske komedier, og han blev oscarnomineret for portrættet af pornofilmsinstruktøren Jack Horner i filmen Boogie Nights (1997.) Han vandt en Golden Globe for rollen men ikke en Oscar. Den gik til Robin Williams for dennes rolle i Good Will Hunting.

Fortrød én ting

Ifølge manden selv havde han en karriere, der handlede om én ting.

Husker du drengen fra den legendariske banjo-scene? Sådan blev han genopdaget

– Jeg tog ikke de risikofyldte roller. Jeg havde ingen interesse i at udfordre mig selv. Jeg ville have det sjovt, og derfor gik jeg glip af rigtig mange muligheder for at vise, at jeg også kunne spille de seriøse roller. Da jeg endelig indså det, var det for sent. Der var ingen, der ville give mig chancen, sagde Reynolds, ifølge The Hollywood Reporter, i sin selvbiografi fra 2015.

Burt Reynolds var 82 år gammel, da han døde.

Del din kommentar

Forsiden lige nu