Klar til jul: Nu starter billetsalget til Caroline Henderson
Caroline Henderson er allerede nu klar med årets julekoncerter
Caroline Henderson startede i 2010 en tradition med fire udsolgte julekoncerter i Christians Kirke i København. Siden er traditionen år for år blevet udviddet til også at omfatte julekoncerter i andre danske kirker rundt omkring i landet.
Seks år er gået, og i 2015 blev det til hele 15 udsolgte julekoncerter i København, Viborg, Holstebro, Aarhus, Aalborg og Roskilde med i alt 7.500 publikummer.
I forbindelse med julen 2016 lægger sangerinden nu for første gang også vejen forbi Odense og Esbjerg.
Både klassikere og julesange på repetoiret
Publikum kan ligesom de forrige år forvente fantastiske stemningsfulde koncerter med både gamle klassikere og julesange på repertoiret, og sidst men ikke mindst Danmarks jazzdiva nr. 1 Caroline Henderson i topform.
Julekoncerterne tager i 2016 sit udgangspunkt i Caroline Henderson og hendes faste pianist igennem de sidste mange år Nikolaj Hess og multi-instrumentalisten Gustaf Ljunggren.
Se mere og hvor hun spiller her.