Wozniacki fejret: -Jeg sov kun halvanden time

søndag d. 28. januar 2018 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus

Søndagen stod på sejltur og champagne i Melbournes botaniske have for den danske Australian Open-vinder.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki blev søndag fejret med manér i Melbournes botaniske have efter sin triumf i Australian Open.

Her blev den 27-årige dansker sejlet rundt på havens lille sø med vindertrofæet om bord.

Bagefter poppede Wozniacki også en champagne og satte ord på lørdagens bedrift, hvor hun i en nervepirrende finale slog rumænske Simona Halep i tre sæt.

– Det er stadigvæk meget surrealistisk.

Tennis-darling får smukke ord med på vejen fra sit livs lys

– De sidste ti timer eller deromkring har været vanvittige, og der sker meget omkring mig.

– Jeg har sovet halvanden time i nat, så det er ikke så meget. Jeg er overvældet, spændt og lykkelig. Det er en blanding af mange forskellige følelser, siger Wozniacki til turneringens hjemmeside.

Drømmen gik i opfyldelse

Danskeren har været professionel tennisspiller i mere end ti år og for det meste tilhørt verdenstoppen. Frem til lørdag var det dog aldrig lykkedes at vinde en grand slam-turnering.

– Det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var en lille pige. Så det betyder meget for mig at være her nu og have det her trofæ i hænderne.

– Det var svært at falde i søvn, for der var mange ting, der gik gennem tankerne – nummer et i verden og grand slam-vinder. Det kunne ikke være bedre lige nu, siger hun.

Frederik og Mary hylder Wozniacki

Ud over titlen og en præmiecheck på 19,4 millioner kroner overtager Wozniacki førstepladsen på verdensranglisten.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu