Drama i Luksusfælden: Ekspert skrider midt i programmet

tirsdag d. 15. maj 2018 kl: 21. 00 Af: Elo Christoffersen

For første gang i Luksusfældens historie blev det for meget for den ene af eksperterne, der skred midt under udsendelsen.

Tirsdag aften var der drama i Luksusfælden.

Carsten Linnemann og Kenneth Hansen var taget til Kyndby Huse på Sjælland, hvor Eline havde bedt Luksusfælden om hjælp.

Luksusfælden-Torben stod i l... til halsen: Sådan går det i dag

Carsten Linnemann fik nok, da han og Kenneth fremlagde realiteterne for Eline:

– Hun grinte stort set af alt, hvad vi sagde og det lod ikke til, at Eline tog det alvorligt. Det blev for meget for mig og derfor udvandrede jeg. Det havde jeg ikke lyst til, at være med til, fortæller Carsten Linnemann til Kendte.dk.

Gav Eline en sidste chance

Kenneth Hansen gik efterfølgende ud og tog en snak med Carsten Linnemann:

– Vi blev enige om, at give Eline en sidste chance. Og heldigvis for det. For hun indså jo, hvor alvorlig hendes situation var, siger Carsten Linnemann.

Eline skyldte 593.000 kroner.

Eline havde købemani

Hun kæmpede  med en købemani, og kunne finde på at bruge op mod 17.000 kroner om måneden på impulskøb. Hun havde en tendens til at tage på dyre rejser, og så havde hun eksempelvis et japansk toilet, som har kostet over 8.000 kroner.

Eline arbejdede ekstra for at få råd til sit forbrug, men alligevel følte hun ikke, at pengene slog til.

Eline holdt op med at grine af tingene og forklarede sidst i Luksusfælden, at hun mere og mere er begyndt at forholde sig til tingene.

Luksusfælden-deltager levede som teenager: - Jeg skal ikke se programmet i aften

Eksperterne fik lagt et budget til Eline og sparede hende for 76.200 kroner. Hun kan være gældfri om 4 år og tre måneder.

Det er ikke lykkedes Kendte.dk at få en kommentar fra Eline.

Del din kommentar

Forsiden lige nu