Cecilie Hother søger testfamilier til at gøre op med myter

torsdag d. 6. april 2017 kl: 9. 28 Af: Elo Christoffersen

I et nyt initiativ med vejrekspert og tv-vært Cecilie Hother som ambassadør får boligejere mulighed for at blive testfamilie og få et solcelleanlæg installeret kvit og frit.

Cecilie Hother søger testfamilier.

Danseglad vejrvært har sat sin villa til salg

Vi danskere er vilde med solen. Så snart den skinner blot en smule, besætter vi parker og grønne områder for at nyde dens lys og varme.

Men vi er ikke kun glade for at nyde solen på egen krop. Vi er også begejstrede for idéen om at lade solen producere energi til vores bolig eller bygningen, vi bor i.

84 % af danskerne mener, at vi skal have mere energi produceret af solen. Det viser en helt ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for solcellevirksomheden Solar Polaris.

Cecilie Hother ambassadør for nyt initiativ

Danskernes begejstring for solenergi giver da også rigtig god mening i følge tv-vært Cecilie Hother, der er ambassadør for et nyt initiativ, hvor familier kan blive udvalgt til at teste solcelleanlæg.

– Solenergi er én af de reneste og mest naturlige former for energi, der findes. Det er vedvarende og bæredygtig energi ligesom eksempelvis vindenergi, fortæller Cecilie Hother og tilføjer:

– Energi fra solceller er p.t. den billigste form for vedvarende energi at producere og kan sagtens konkurrere med traditionelle energiformer. Så der er ingen undskyldning – det er bare om at komme i gang.

Testfamilier skal gøre op med myter om solenergi

Selvom danskerne er vilde med idéen om solens energi, så er det uhyre få, der har solcelleanlæg installeret på boligen. Ifølge Energistyrelsen kommer mindre end 2 % af Danmarks samlede energiproduktion fra solcelleanlæg.

Det kan skyldes de mange myter om solenergi. De myter vil Cecilie Hother og Solar Polaris nu gøre op med.

Tv-vært stråler: -Jeg skal giftes

– Mange danskere tror, at solcelleanlæg kun producerer strøm, når solen skinner, og mange tænker, at solen ikke skinner nok i Danmark til, at det kan betale sig at investere i solcelleanlæg. Men solcelleanlæg producerer elektricitet fra solens lys – ikke fra solstrålerne – og derfor producerer de faktisk også strøm, når det er overskyet, regnvejr eller snevejr, lyder det fra Cecilie Hother.

For at få chancen for at blive testfamilie og få et solcelleanlæg installeret skal man blot tilmelde sig på www.facebook.com/solarpolaris eller www.betaltafsolen.dk. Den 23. juni udvælges fire testfamilier rundt omkring i hele landet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu