Celebre veninder viser deres spirende babybuler frem

lørdag d. 6. maj 2017 kl: 21. 00 Af: Ritzau Fokus
20170506111557424_org
Skuespillerinden Julie R. Ølgaard afslørede i marts, at hun venter sit første barn sammen med sin mand, skiløberen Gustav Muus. Foto: Scanpix/Betina Garcia

Laura Christensen og Julie R. Ølgaard er begge gravide, og på Instagram viser de babybulerne frem.

De danske skuespillerinder Julie R. Ølgaard og Laura Christensen har spillet over for hinanden i film og tv-serier som “Forbrydelsen”, “Råzone” og “Dig og Mig”, og også uden for filmsættet ser de to kolleger meget til hinanden.

De to skuespillerinder er ofte blevet spottet på den røde løber side om side, og de to veninder har også stablet teateret Teater Alpha på benene sammen med skuespillerinden Neel Rønholt.

Snart bliver den tætte venindeflok udvidet, når Laura Christensen og Julie R. Ølgaard hver især byder velkommen til en lille ny i løbet af de næste par måneder.

De to veninder har dermed kunnet følges ad i løbet af deres graviditet.

Billede af spirende babybuler

På det sociale medie Instagram deler de to kendisser nu et billede af deres spirende babybuler.

Dansk skuespiller siger stop: Nu er det slut med denne natlige aktivitet

– Bedstevenner er undervejs, skriver Julie R. Ølgaard til billedet af de to gravide maver.

Julie R. Ølgaard, der tidligere var vært på tv-programmet “Zulu Djævleræs”, annoncerede sin graviditet i marts ved at dele et billede på Instagram med sine stiletter, gemalens sko og et par bittesmå babysko.

– Når to bliver til tre, skrev hun til fotoet og røbede i hashtagget “baby boy”, at hun og manden skiløberen Gustav Muus’ første barn bliver en lille dreng.

Bare fire dage efter afslørede Laura Christensen, der har spillet med i “Kandidaten”, også, at hun var i lykkelige omstændigheder.

Skuespillerindens management bekræftede den forestående familieforøgelse 6. marts over for BT.

Allerede få timer senere delte skuespillerinden, der danner par med “Norskov”-stjernen Thomas Levin, et billede af sin spirende babybule på Instagram.

Parret har i forvejen sønnen Jakob på seks år, der kan se frem til at blive storebror.

Se billedet af venindernes gravide mave her:

Dansk skuespiller stiller sig bag kameraet: -Det er angstprovokerende

BFF's in the making…❤️💙🙌🏻 @lauraelisabethchristensen #preggo #bff #fridayfun

A post shared by Julie Rosenstand Ølgaard (@julie.r.olgaard) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu