Champagnedrengen flasher designerstol

torsdag d. 20. august 2015 kl: 15. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
De dyre vaner er ikke lagt på hylden, selvom Mads Dinesen sidder i fængsel. Foto: Facebook

De dyre vaner er ikke lagt på hylden, selvom Mads Dinesen sidder i fængsel. Foto: Facebook

På trods af, at Mads Dinesen sidder fængslet for at have svindlet kreditorer for mere end 30 millioner kroner, praler han med ny designerstol

“Champagnedrengen” Mads Dinesen blev sidste år idømt to et halvt års fængsel for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri for over 30 millioner kroner. Men livet bag tremmer har ikke gjort den 24-årige svindler mere ydmyg. På Facebook praler han med, at han netop har købt en Arne Jacobsen-stol – Ægget – som har en værdi på mere end 35.000 kroner fra ny.

– Selvom jeg er homo, blev jeg træt af at få ondt i røven af Kriminalforsorgens plasticstole, hver gang jeg sad og lavede lektier, så nu har jeg været ude og købe min egen. Nu mangler jeg bare at slå en væg ned, så der rent faktisk er plads til den, skriver han på Facebook til stor forargelse for en af kreditorerne.

Kreditoren, der er blevet stødt over Mads Dinesens luksus-indkøb, er René Theisen, som bestyrer Skousen i Tårnby. Til Ekstra Bladet siger han:

TV3 bejler til "Champagnedrengen"

– Det er drøn irriterende, at han kan gå ud og købe sådan en luksusstol. Men det irriterer mig næsten endnu mere, at han ikke holder mund med det. 180.000 kroner vælter ikke min forretning, men hans fremtoning er dybt provokerende.

Han fortæller, at han ikke agter at lade Dinesen slippe for at betale sine regninger, og derfor har betalt en advokat for at slæbe ham i fogedretten.

– Man bør hente stolen og bytte den ud med en skammel. Man føler sig i den grad pisset på, siger han.

Mads Dinesen svindlede René Theisen for 180.000 kroner via falske kontoudskrifter.

I orden med fængslet

I Statsfængslet Møgelkær, hvor Mads Dinesen afsoner, blander man sig ikke i de indsattes møblement.

– Så længe de ikke er brandfarlige, fylder for meget eller laver rod må man gerne have sine egne effekter med i cellen. Hvis man skal være her i længere tid må man gerne have sin egen stol med, siger fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm fra Statsfængslet Møgelkær til Ekstra Bladet.

Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger, at det er en vurderingssag fra gang til gang.

– Genstandene skal være til at visitere, så vi er sikre på, de ikke indeholder smuglervarer som for eksempel narkotika. Genstandene skal være rimeligt gennemskuelige.

Ifølge fængselsinspektøren sikrer man sig ikke, at møblerne ikke er anskaffet på ulovlig vis – det er de indsattes eget ansvar, lyder det.

Champagnedrengen: -Kunne være løsladt i dag

Selvom jeg er homo, blev jeg træt af at få ondt i røven af Kriminalforsorgens plasticstole, hver gang jeg sad og lavede…

Posted by Mads Dinesen on 18. august 2015

Del din kommentar

Forsiden lige nu