Chok fra den kommende prinsesse – vil ikke invitere sin bror med til eget bryllup

mandag d. 12. marts 2018 kl: 17. 13 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Meghan Markle virker til at være en bestemt kvinde - hvilket givetvis også kan være en fordel i den royale familie. Senest er det kommet frem, at prins Harrys kommende kone ikke ønsker sin bror med til brylluppet.

Ifølge flere engelske medier leveres et chok fra den kommende prinsesse.

Meghan Markle vil således ikke invitere sin egen bror til sit og prins Harrys bryllup.

Det skriver Daily Star Online – og det handler tilsyneladende om, at han ikke ejer den nødvendige grad af diskretion.

Er afskrevet fra gæstelisten

Den 36-årige skuespillerinde, der blandt andet er kendt fra succes-serien “Suits”, virker således til at være i stand til at sætte de høje hæle i.

Ifølge webmediet har hun vendt ryggen til sin halvbror Thomas Markle og afskrevet ham fra gæstelisten til det stort anlagte bryllup lørdag den 19. maj.

Det åbner også op for, at det kan blive prins William, der skal “give Meghan Markle væk”, som traditionen i Storbritannien foreskriver det.

Broderen blev tosset på Harry

I flere tilfælde har Thomas Markle ikke haft så nemt ved at holde sig fra at kommentere – og det fungerer ikke så godt i forhold til de royale værdier.

Begår Meghan Markle den største synd ved bryllup?

I begyndelsen at 2018 kom det frem, som Kendte.dk også skrev, at Thomas Markle var blevet “tosset” over et interview, som prins Harry havde deltaget i.

Her blev prins Harry citeret for at sige, at “hans nye forlovede nu har fået den familie, som hun aldrig har haft”.

Har kaldt sin lillesøster hård

Dermed bliver Meghan Markles storebror – som hun deler far med – nødt til at se brylluppet på en tv-skærm i sit hjem i Oregon i USA.

Denne video kan blive et stort problem for Kate Middleton

Thomas Markle er tidligere blevet citeret for at kalde Meghan Markle for “hård”, hvilket heller ikke er blevet vel modtaget i de royale britiske gemakker.

Der er knap så megen palaver på prins Harrys side – her er der blevet spekuleret i, at et par af prinsens tidligere kærester skal med til brylluppet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu