CHOK: Ung sportstjerne død i ny tragisk skiulykke

torsdag d. 7. december 2017 kl: 21. 47 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Den bare 17-årige tyske alpine skiløber Max Burkhart er død, efter han styrtede i forbindelse med et løb i et skiområde i Canada. Det er anden gang på få uger, at en skiløber mister livet.

Det er ikke mere end godt tre uger siden, at den 35-årige franskmand David Poisson mistede livet på ski.

Som Kendte.dk skrev, så styrtede han med meget høj fart på et canadisk center for skisport.

Instruerede hitfilm der førte en hel serie med sig: Nu er han død

Nu er endnu en sportstjerne død i ny tragisk skiulykke.

Og endnu engang er det en løjpe i Canada, der har lagt sne til den ulykkelige begivenhed.

Styrtede under nedkørsel

Det er den 17-årige tyske up-coming skistjerne Max Burkhart, der ikke længere er i live.

Den unge tysker styrtede under en nedkørsel i et Nor-Am Cup-løb ved Lake Louise tirsdag den 5. december.

Max Burkhart var medlem af Ski Club Partenkirchen i Tyskland var deltager på Sugar Bowl Academy i Californien.

Døde dagen efter styrtet

Det internationale skiforbund, FIS, er i chok – og udtrykker stor sorg over for Max Burkharts familie, holdkammerater og hans nærmeste.

Ifølge Alpine Canada røg Max Burkhart ind i et sikkerhedsnet – og blev lynhurtigt bragt til nærmeste sygehus.

Desværre stod hans liv ikke til at redde – og Max Burkhart døde onsdag den 6. december.

Også hans lokale skiforbund udtrykker sin dybeste medfølelse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu