Se Belgiens rørende Eriksen-hyldest

Præcis 10 minutter inde i kampen er den stoppet igen. For at hylder Eriksen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 18 blev kampen mellem Danmark og Belgien fløjtet i gang.

Få minutter efter bragte Yussuf Poulsen Danmark foran med 1-0.

Nu er kampen stoppet – Belgien her spillet bolden ud af banen. De hylder med klapsalver Christian Eriksen.

En gestus, publikum viser deres respekt for – og klapper højlydt af de belgiske spillere.

Klokken 18 blev kampen mellem Danmark og Belgien fløjtet i gang.

Der var på forhånd varslet, der 10 minutter inde i spilletiden, ville være en form for hyldest til Christian Eriksen, der lørdag kollapsede – og senere fik hjertestop – på banden i kampen mellem Danmark og Finland.

– I det tiende minut vil vi sparke bolden ud og klappe. Vi vil klappe sammen med Danmark. Det er normalt, har Belgiens Lukaku, der også har skrevet til Eriksen før kampen, tidligere fortalt.

Flere hyldester

I forvejen havde de danske fans varslet, at de vil markere Eriksen med et minuts klapsalver ti minutter inde i kampen mod belgierne.

Pacemaker

Tidligere torsdag kom det frem, at Eriksen skal have indopereret en pacemaker.

– Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed, siger landsholdslæge Morten Boesen i en opdatering på DBU’s profil på Twitter.

Det er ifølge landsholdslægen helt normal procedure efter det, Christian Eriksen har været igennem.

– Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse.

– Christian er helt afklaret med beslutningen, og planen er forelagt kollegaer nationalt og internationalt, som alle entydigt anbefaler det samme.

Powered by Labrador CMS