Christiane vil have Michala Kjærs krop

fredag d. 9. august 2013 kl: 10. 05 Af: Ritzau Fokus
 

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor er vild med Michala Kjærs stil. Foto: DR Presse/ Bjarne Bergius Hermansen

Janni Spies og Michala Kjær dropper sag mod Se og Hør

Mode er der nok af i København i denne uge, hvor den halvårlige modeuge løber af stablen.

Tv-værtinden Christiane Schaumburg-Müller O’Connor har sin helt egen stil. Det samme kan man sige om Caroline Fleming og Michala Kjær. Men de danske kendis-piger er ikke bange for at hylde hinandens tøjvalg, og flere af dem ville ikke have noget imod at prøve at bytte deres eget klædeskab ud med én af de andres.

– Jeg ville gerne bytte med grevinde Alexandra, fortæller skuespillerinden Claire Ross-Brown.

– Vi er samme størrelse, sådan lidt petit, så det ville passe godt, siger hun.

Sangerinden Saseline ville gerne prøve skuespilleren Beate Billes garderobe.

– Hun har bare virkelig god stil, siger sangerinden.

Tv-værtinden Ulla Essendrop drømmer om den tidligere baronesse Caroline Flemings bunker af modetøj.

– Hun har en lækker stil med mange facetter. Hun er smuk uanset om det er i en storblomstret kjole og stråhat eller cocktailkjole og stiletter, siger hun.

Det samme mener smykkedesigneren Mai Manniche.

– Hun har klasse, stil og elegance, siger hun om Caroline Fleming.

Skulle Christiane Schaumburg-Müller O’Connor vælge, ville hun gå efter en garderobe, der langt fra ligner hendes egen – men hun ville også gerne bytte noget andet med ejermanden.

– Jeg kunne godt tænke mig at have Michala Kjærs klædeskab, men så skulle hendes krop også følge med, siger tv-værtinden og griner:

– Hun er så flot og har bare en fed stil, den er meget mere rocket end min egen, siger hun.

Dansk realitystjerne scorer Michala Kjær

Der er netop mulighed for at bytte tøj, når der på lørdag fra klokken 10-16 afholdes tøjbyttemarked på Rådhuspladsen. Der er nemlig fokus på grønne initiativer i denne uge, hvor den københavnske modeuge løber af stablen, og én af de populære ting, man kan gøre som miljøbevidst fashionista, er at bytte tøj.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu