Bliver Claes Bang den næste Bond?

søndag d. 24. december 2017 kl: 17. 00 Af: Elo Christoffersen
GERMANY-EUROPE-FILM-AWARD
Nu kan du spille på om Claes Bang bliver den næste James Bond. Foto: Tobias SCHWARZ/Scanpix (Arkivfoto)

Claes Bang spåes som den mulige arvtager til rollen som James Bond.

Claes Bang har haft en fantastisk afslutning på 2017.

Den danske skuespiller vandt ved European Film Awards prisen for årets bedste mandlige hovedrolle i filmen The Square, som i alt løb med hele seks priser ved showet, og filmen er endda stadig med i opløbet om at blive nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film.

Den personlige succes for Claes Bang stopper dog ikke her, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

For i kølvandet på den flotte præstation i den svenske film begyndte et rygte på de sociale medier så småt. Er han mon i spil til en af de største og mest attraktive roller derude? Rollen som selveste Bond, James Bond.

En nydelig James Bond

Blandt andet sagde filmanmelder Kim Skotte følgende om rygtet:

– Han ville være en nydelig James Bond. Om han kan slås, ved jeg ikke. Men tanken er da sjov, og det er jo ikke, fordi de oplagte Bond-kandidater står i kø, sagde anmelderen.

Mick Jagger gør Claes Bang selskab i ny film

Så er Bang mon i spil til at blive den næste James Bond efter Daniel Craig? Hvis man er sikker i sin sag, så kan man tjene penge på det hos Danske Spil. De har nemlig sat odds på det.

– Det kunne da være ekstremt sjovt at se en dansker i en af de største filmroller derude. Men hvis han overhovedet er på listen over potentielle afløsere for Daniel Craig, så tror vi nu stadig, at han ligger et stykke nede på listen, siger oddssætter hos Danske Spil, Kenni Fehstedt.

Se Claes Bang i hæsblæsende trailer til ny thriller

– Dels er han ikke brite. Kun ireren Pierce Brosnan og australieren George Lazenby har haft rollen som ikke britiske skuespillere.

– Der er typer som Tom Hardy, James Norton og Michael Fassbender, som nok er lidt tættere på end Claes Bang. Vi kan godt nævne en stor gruppe af andre Bond-kandidater, som vi anser som større favoritter end Claes Bang, og derfor er vi oppe i odds 50,00 på, at han får rollen efter Daniel Craig, slutter Kenni Fehstedt.

Del din kommentar

Forsiden lige nu