Clara Sofie ude med ny sang

fredag d. 27. maj 2016 kl: 19. 00 Af: Elo Christoffersen
clara sofie 2016
Clara Sofie er på vej med et nyt album. Pressefoto.
 

Indtil nu har “Når Tiden Går Baglæns” sangerindens sange været produceret af nogle af landets dygtigste producere, men på det kommende album “Understrøm” sidder Clara Sofie selv bag knapperne. Lyden er anderledes, men den er helt sin egen.

Clara Sofies gennembrud i 2010 med kæmpehittet ”Når tiden går baglæns” var en drøm der gik i opfyldelse som artist, men samtidig var der pludselig sat et prædikat på hendes fremtid som udøvende kunstner. Som sangskriver uden egentlig hands-on på selve musikproduktionen, var Clara Sofies output afhængig af producer-samarbejder, hvor kompromisser er en løbende del af gamet.

Dansk sangerinde afslører babyens navn

– Jeg havde et stigende behov for at afprøve flere sider af mig selv, end hvad der blev forventet efter sådan et hit, men det var svært, når man står i midten af en gruppe dygtige producere og branchefolk med store ambitioner. Og jeg har nok ikke for alvor været parat til at give slip på det hele før nu – og man er nødt til at give helt slip, for at finde ind til kernen og materien af det hele, siger Clara Sofie i en pressemeddelelse.

Giver slip

Med det kommende album ”Understrøm” har Clara Sofie givet helt slip og ladet sig falde ned i dybet, mørket, det usikre, det skæve og væk fra andres og egne forventninger om hvor musikken skulle passe ind. Første single ”Løbe i Vand”, som havde release i marts, er det første nummer Clara Sofie selv har produceret.

Med nordiske korstemmer som fundament blander ”Løbe i Vand” elementer fra den bastunge UK scene kombineret med mørke metalliske lyde og skarptskårede hooks.

Klar med ny sang

Og nu står Clara Sofie så klar med ny sang, “Før Lyset Slipper Ind”, som i en smuk forlængelse af “Løbe I Vand”, tager lytteren med videre på en spændende musikalsk rejse ind i Clara Sofies egenproducerede futuristiske popunivers.

– Min nye single ”Før lyset slipper ind” handler om at finde sig selv igen. Efter lang tids ræs efter egne og andres forventninger om hvor jeg passede ind, og hvem jeg burde være som kunstner, glemte jeg mig selv undervejs. Det gjorde mig trist og stresset. Jeg var nødt til at stoppe op og give slip på det hele, hvilket gjorde, at jeg pludselig kunne se mig selv igen og finde ud af, hvad der gav mening for mig, afslutter Clara Sofie.

Dansk sangfugl i ren babylykke

”Før Lyset Slipper Ind” udkommer i dag. Se videoen nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu