Comeback: Klaus Riskær på millionjagt

torsdag d. 23. maj 2013 kl: 8. 37 Af: Uffe Dahl
 

55 millioner kroner – det er hvad den bedrageridømte finansmand Klaus Riskær Pedersen håber at få ud af et opsigtsvækkende søgsmål.

Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen. Foto: Facebook.

Trods personlig konkurs så kan Klaus Riskær Pedersen måske snart igen svømme i penge. Der er nemlig udsigt til en gevinst på op til 55 millioner kroner, hvis han vinder en sag mod folkene bag Cybercity-salget tilbage i 2003. Det skriver Dagbladet Børsen.

Klaus Riskær skal være far - for sjette gang

Klaus Riskær Pedersen har nemlig tilsyneladende lavet en aftale med sine kreditorer, der ifølge avisens oplysninger sikrer ham mellem 40 og 60 procent af de penge, han eventuelt får ud af sagen, der begynder i næste uge.

Selv ønsker finansmanden ikke at bekræfte oplysningerne. Til Børsen siger han:

»Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Tal med advokaterne, det klarer de.«

Her er årets nye danske par

Solgt for billigt

Hele søgsmålet handler om, at Riskær føler sig snydt, da Cybercity blev solgt i en intern handel. Det oprindelige selskab blev likvideret og dermed blev Riskær Pedersens aktieoptioner værdiløse. Desuden blev selskabet solgt til en alt for lav pris, hævder Klaus Riskær.

Del din kommentar

Forsiden lige nu