Coster-Waldau synger ren volapyk på amerikansk tv

lørdag d. 18. juni 2016 kl: 14. 27 Af: Ritzau Fokus
Nikolaj Coster-Waldau er født i Rudkøbing på Langeland. (arkivfoto)
Nikolaj Coster-Waldau er født i Rudkøbing på Langeland. (arkivfoto) Foto: Flindt Mogens/Polfoto
 

Da stjernen blev spurgt om at synge en sang i “Popcorn With Peter Travers”, valgte han et Kim Larsen-nummer.

– Der er mange, mange kugler, der går min næse forbi, men det rager mig en bønne, for jeg har min fantasi.

Emmy-vinder frier til sin kæreste midt i takketale på scenen

Sådan sang Nikolaj Coster-Waldau for nylig i programmet “Popcorn With Peter Travers”, der bliver sendt på den store amerikanske kanal ABC.

Sang “Det rager mig en bønne”

Programmet slutter af med, at gæsten skal synge en sang, og her valgte den 45-årige filmstjerne så at synge Kim Larsens nummer “Det rager mig en bønne” fra debutpladen “Værsgo”, der udkom i 1973.

– Du er gift med en sanger, så du synger sikkert konstant, mente Travers om Coster-Waldau, som vred sig en anelse i stolen.

– Jeg føler for en dansk sang, svarede den Langelands-fødte skuespiller og begyndte så at synge de første linjer af Kim Larsen-nummeret.

Ren volapyk for tv-vært

Den danske sang var dog det rene volapyk for programmets amerikanske vært, som derfor spurgte, om “Game of Thrones”-stjernen sang, “jeg vil aldrig give en spoiler”.

– Det betyder i bund og grund, at der er så mange ting, man kan gøre i livet, og der er mange ting, som ikke kommer til at ske, men jeg er ligeglad, for jeg har min fantasi, forklarede Nikolaj Coster-Waldau om Larsens hit.

– Hvilken perfekt indstilling til alt i livet, konstaterede Peter Travers om den danske sang.

Nikolaj Coster-Waldau spiller rollen som Jaime Lannister i den voldsomt populære hitserie “Game of Thrones”, men fra 27. oktober kan Hollywood-stjernen igen ses og høres snakke dansk, når filmen “3 ting” får biografpremiere.

Coster-Waldaus “Game of Thrones”-kollega Birgitte Hjort Sørensen medvirker også.

Se den sangsjove video her:

Sådan gik det Nikolaj Coster-Waldau til Emmy-uddelingen

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu