Afslører: Var tæt på at dø
Det var alvorligt da verdensstjernen J Balvin sidste år blev ramt af corona-virus
For den colombianske reggaeton-sanger J Balvin, der i 2018 kunne skrive verdens mest hørte kunstner på Spotify på CV´et, blev covid-19 en skelsættende oplevelse.
Det fortæller han i et interview med People.
Tæt på at dø
Stjernen blev ramt af corona-virus i august sidste år og var så syg, at han var tæt på at dø, fortæller han i interviewet.
- Jeg har aldrig følt mig så sårbar og tæt på døden, som jeg gjorde. Det håber jeg aldrig at skulle igennem igen, siger han.
Optrådte ved Live Aid
J Balvin har siden pandemien brød ud været en ivrig fortaler for corona-vaccinationen.
Han var også blandt de artister, der optrådte ved 'Live Aid' for corona-vaccine i foråret 2020, som Lady Gaga var primus motor.
Et tiltag, der i øvrigt også havde deltagelse af blandt andet Paul McCartney og Elton John.
Tilbage på fuld styrke
Nu bruger han sine egne platforme og oplevelser i kampen for at få folk til at lade sig vaccinere.
- Det er så vigtigt, siger han.
J Balvin er heldigvis kommet tilbage på fuld styrke.