Cristiano Ronaldo køber penthouse-lejlighed i New York

tirsdag d. 18. august 2015 kl: 8. 00 Af: Berlingske Nyhedsbureau, BNB
 
Cristiano Ronaldo. Foto: Facebook.

Cristiano Ronaldo. Foto: Facebook.

Cristiano Ronaldo har købt en penthouse-lejlighed i Trump Tower, New York, og det får spekulationerne om et skifte til den amerikanske MLS-liga til at tage til.

Ifølge Sports Illustrated er det meget sandsynligt, at Cristiano Ronaldo skifter til USA i 2018, når hans nuværende kontrakt med Real Madrid udløber, og hvad angår luksus-lejigheden på Fifth Avenue på Manhattan, så har den ikke været billig at erhverve.

Så du dette rørende øjeblik til ære for Henning Jensen?

Cristiano Ronaldo skal ifølge New York Post have betalt 18,5 millioner dollars (125 millioner kroner) for den, men så får portugiseren til gengæld også 2509 kvadratmeter at boltre sig på en af de mest eksklusive adresser i New York.

Tidligere har der været spekuleret i, at Ronaldo vil skifte til en klub i Los Angeles, formentlig LA Galaxy, men hans nyerhvervelse på boligmarkedet sætter naturligvis spekulationerne i gang om New York Red Bulls eller New York City FC.

Ronaldo holder et minuts stilhed for død dansker

I 2018 vil Cristiano Ronaldo være 33 år, og hans agent Jorge Mendes har tidligere udtalt, at Ronaldo måske vil fortsætte i MLS en dag, når hans karriere så småt lakker mod enden.

BNB

Del din kommentar

Forsiden lige nu