Lykkelig fodboldstjerne viser nyfødte tvillinger frem

fredag d. 30. juni 2017 kl: 8. 23 Af: Ritzau Fokus
Cristiano Ronaldo viser nyfødte tvillinger frem
Cristiano Ronaldo viser nu sine to små tvillinger frem på et billede på de sociale medier. Foto: Yuri CORTEZ/Scanpix (Arkivfoto)

Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo viser nu sine to små tvillinger frem på et billede på de sociale medier.

Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo fortalte torsdag, at han er rejst hjem for at hilse på to nye familiemedlemmer.

Fodboldspilleren er blevet far til tvillinger.

Nu viser han stolt de to guldklumper frem til sine mange fans og følgere på Facebook og Instagram.

Smiler med en baby i hver arm

Her har den 32-årige sportsmand delt et billede af sig selv, mens han smilende sidder med en lille baby i hver arm.

På billedet ligger tvillingerne trygt i deres fars arme, og den ene baby er iført en blå bluse, mens den anden har en lyserød og hvid kjole på.

– Så glad for at kunne holde mit livs to nye kærligheder, skriver han til billedet efterfulgt af et rødt hjerte.

Afslørede familieforøgelsen torsdag

Cristiano Ronaldo, der spiller for den spanske La Liga klub Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold, afslørede den lykkelige nyhed om tvillingefødslen på sin Facebook-profil torsdag formiddag.

– Jeg er meget lykkelig for, at jeg for første gang kan være sammen med mine børn, skrev han i en opdatering på det sociale medie.

Der har længe været forlydender om, at Cristiano Ronaldo skulle være far til tvillinger.

Men torsdag var det første gang, at fodboldspilleren selv kommenterede rygterne.

Så du dette rørende øjeblik til ære for Henning Jensen?

Spillede for Portugal onsdag aften

Fodboldstjernen spillede med, da Portugals fodboldlandshold onsdag aften tabte semifinalen ved Confederations Cup med 0-3 til Chile.

Når der søndag spilles bronzekamp, kommer landsholdet til at skulle klare sig uden den nybagte far, der er rejst hjem for at bruge tid sammen med sine børn.

Det portugisiske fodboldforbund fortalte på sin hjemmeside, at det havde givet ham lov til at forlade turneringen.

Den portugisiske fodboldkendis har i forvejen en søn på syv år.

Se billedet af tvillingerne her:

Ronaldo holder et minuts stilhed for død dansker

So happy to be able to hold the two new loves of my life 🙏❤

Opslået af Cristiano Ronaldo på 29. juni 2017

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu