Cumberbatch raser over filmende fans

mandag d. 10. august 2015 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Benedict Cumberbatch’ dedikerede fans kalder sig selv for “Cumberbitches”. Foto: /AP

Benedict Cumberbatch appellerer til publikum, at de fremover lader kameraerne blive i tasken, når de skal se hans nye teaterforestilling.

Selv om man kan se ham i levende live, vil mange alligevel gerne forevige øjeblikket af Benedict Cumberbatch gennem et kamara.

Det har den 39-årige Sherlock Holmes-skuespiller oplevet siden onsdag den 5. august, hvor han begyndte at spille den danske prins i teateropsætningen af Hamlet, og det har gjort ham så rasende, at han gik ud med en udfodring til sine ventende fans efter weekendens forestilling.

Surrealistisk: Sherlock Holmes stoppede forbrydere nær Baker Street

– Det har været et helvede af en uge. Jeg kunne se kamaraer og røde lys i salen. Det er ydmygende, og der er ikke noget, der er mindre støttende eller mindre fornøjeligt som skuespiller på scenen end dét, rasede Cumberbatch blandt andet og fortsatte svadaen:

– Jeg kan ikke give jer, hvad jeg ønsker at give jer, og det er en live-optræden, som I forhåbentligt vil huske i jeres hjerner og sind, tilføjede skuespilleren.

– Jeg bruger ikke selv sociale medier, og derfor vil jeg virkelig sætte pris på, hvis I tweeter, skriver eller hashtagger dette budskab, understregede skuespilleren, inden han gik ind i teateret igen efter sin optræden.

Cumberbatch, der har en kandidatgrad fra universitetet i klassisk skuespil, slog for alvor igennem med sin rolle som detektiven Sherlock Holmes i tv-serien “Sherlock” og har siden fået en dedikeret fanskare, der kalder sig selv for “Cumberbitches”.

Den Emmy-vindende skuespiller er også slået til ridder af det britiske kongehus for sit enestående bidrag til film- og teaterverdenen og for sit engagement til velgørenhed.

Sherlock-stjerne snyder sladderpressen: Er blevet far igen

Næste gang Benedict Cumberbatch kan ses i de danske biografer er fra 15. oktober, hvor thrilleren “Black Mass” har premiere.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu