Dagens Fødselar: Claus Elming

onsdag d. 20. marts 2013 kl: 6. 29 Af: Uffe Dahl
 
Claus Elming

Claus Elming er kendt som vært får både amerikansk fodbold, Vild med dans og lige nu quiz-programmet Pengene på bordet. Foto: Facebook.

Kendte.dk siger tillykke til tv-værten Claus Elming, der i dag den 20. marts fylder 44 år.

Om Claus Elming:

Tv-værten og tidligere amerikansk fodboldspiller Claus Elming er født den 20. marts 1969 i Herning .

Claus Elming stiftede bekendtskab med amerikansk fodbold under et udvekslingsophold i Minnesota. Tilbage i Danmark stiftede han sammen med Steen Lindeberg og Søren Brøgger en lokal amerikansk fodboldklub, Herning Hawks. Da Claus Elming senere flyttede til Aarhus for at læse på Aarhus Universitet, var han med til at grundlægge Aarhus Tigers.

Claus Elming kommenterede i 1998 på TV3 sin første Super Bowl sammen med Henrik Knudsen.

Han har siden 1999 været NFL-kommentator på TV 2 og TV 2 Zulu.

Claus Elming stoppede sin aktive karriere i år 2000, hvor han sammen med Aarhus Tigers vandt klubbens tredje danske mesterskab i træk og det fjerde i alt. I 2002 trak han igen i arbejdstøjet, men denne gang som træner for Avedøre Monarchs, hvor han i sine to sæsoner som offensive coordinator førte klubben frem til to danske mesterskaber i Mermaid Bowl XIV og XV.

TV2 afslører: -Derfor får Christiane comeback

I 2007 vendte han tilbage til Monarchs. Denne gang som Headcoach og førte efter en ubesejret sæson holdet til finalen, som dog blev tabt til de forsvarende mestre fra Triangle Razorbacks.

I 2006 blev Elming optaget i Danish American Football Federations Hall of Fame.

Sammen med kollegaen Jimmy Bøjgaard har Claus Elming gjort den amerikanske professionelle liga NFL populært hos den danske befolkning. De begyndte sammen til Super Bowl XXXIII (33) og var også sammen på TV 2 Zulus første dag i luften, 15. oktober 2000. Siden har de kommenteret over 200 NFL-kampe sammen. Heraf ni Super Bowls, hvor den første var Super Bowl XXXIII mellem Denver Broncos og Atlanta Falcons, med danske Morten Andersen på holdet.

Claus Elming var vært på Sportsnyhederne på TV 2 fra 2003 til 2007, ligesom han siden 2006 har været vært på Vild med dans.

Lige nu er Claus Elming aktuel som quizvært idet han står i spidsen for programmet ”Pengene på bordet”, den danske udgave af det internationalt kendte Moneydrop.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Lone Kellermann, dansk sanger og skuespiller (død 2005), 70 år.

William Hurt, amerikansk skuespiller, 63 år.

Holly Hunter, amerikansk skuespiller, 55 år.

Phil Anderson, australsk cykelrytter, 55 år.

Jesper Olsen, dansk tidligere fodboldspiller, 52 år.

Claus Elming stopper som Vild med dans-vært

Tom Behnke, dansk politiassistent og folketingsmedlem, 51 år.

Fernando Torres, spansk fodboldspiller, 29 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu