Dagens Fødselar: Claus Meyer
26. december 201207:24Kendte.dk siger tillykke til kokken Claus Meyer, der i dag den 27. december fylder 49 år.
Om Claus Meyer:
Claus Meyer Nielsen er født den 27. december 1963 i Nykøbing Falster og er en af Danmarks mest kendte kokke og iværksættere inden for gastronomi.
Claus Meyer tog studentereksamen i 1983 på Nykøbing Katedralskole. Efter at have arbejdet et år som au pair i Frankrig studerede han ved Handelshøjskolen i København og blev uddannet som cand.merc. international i 1991. Hans speciale var om opstart og udvikling af virksomheder.
I en større offentlighed blev han kendt som tv-kok i programmet Meyers Køkken på DR1 i perioden 1991-99.
I 2007 var han igen tv-kok i programmet Mad i Norden – Smag på Danmark på DR1.
Claus Meyer har været involveret i en lang række virksomheder, som f.eks. Meyers Mad ud af Huset, Chokolade-Compagniet, Meyers Madhus, Meyer & Tingstrøm personalerestauranter, Frugt fra Lilleø og Nørrebro Bryghus. Han er investor i gourmetrestauranten, Noma, på Christianshavn, der er blevet anerkendt med to stjerner fra Michelin-guiden.
Denne restaurant har taget udgangspunkt i det nordiske køkken. Rene Redzepi er køkkenchef, medejer og bagmanden bag noma. Endvidere driver Meyer Meyers deli på Gl. Kongevej og i Magasin du Nord på Kongens Nytorv.
Claus Meyer har udgivet en række kogebøger og har gennem foredrag og deltagelse i den offentlige debat advokeret for mere opmærksomhed på madkvalitet samt en forbedring af denne.
Claus Meyer blev i 2005 ekstern lektor ved Institut for fødevarevidenskab, KVL og i 2006 udnævnt som adjungeret professor i tilknytning til forskningsområdet inden for molekylær gastronomi samme sted.
Claus Meyer er desuden medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.
Andre facts om Claus Meyer:
Claus Meyer er medejer i den danske Michelin-restaurant Noma.
Den 20. september 2010 blev han Ridder af Dannebrog.
Desuden er Claus Meyer gift med Christina, og sammen har de 3 børn.
Andre kendte med fødselsdag i dag:
Kjeld Kirk Kristiansen, dansk direktør for LEGO, 65 år.
Gérard Depardieu, fransk skuespiller, 64 år.
Morten Stig Christensen, dansk håndboldspiller og tv-sportschef, 54 år.
Niels Rosenfeldt, dansk jazzmusiker, 35 år.
Del din kommentar