Dagens Fødselar: Dansk succes-instruktør fylder 50 år

tirsdag d. 15. januar 2013 kl: 8. 34 Af: Uffe Dahl
 

Kendte.dk siger tillykke til skuespilleren og instruktøren Nikolaj Cederholm, der i dag den 15. januar fylder 50 år.

Nikolaj Cederholm 610x292

Om Nikolaj Cederholm:

Nikolaj Cederholm er født den 15. januar 1963). På sit visitkort kan han skrive både dramatiker, instruktør, skuespiller og teaterdirektør.

 

Nikolaj Cederholm  er født og opvokset i Allerød, hvor interessen for teater blev vakt. Han skabte som teenager – i fællesskab med skuespilleren Jesper Hyldegaard – stor opmærksomhed omkring en række shows under titlen Dr. Dante’s Desperate Renovationsshow.

 

Efterhånden blev der konstitueret en gruppe, med Cederholm som den naturlige leder. I 1985 flyttede gruppen ind i en nedlagt møbelforretning, der fik navnet Dr. Dante.

 

Læs også: Dagens Fødselar: Mike Tramp

 

Nikolaj Cederholm blev i 1992 udnævnt som teaterdirektør for Aveny Teatret, og flyttede dele af gruppen med sig ind på Frederiksberg Allé, hvor teatret blev omdøbt til Dr. Dantes Aveny. Teatret i Allerød fortsatte under navnet Mungo Park, under Lars Kaalunds ledelse.

 

Op gennem 1990’erne var Dr Dantes Aveny et af de helt centrale teatre i dansk scenekunst.

 

Nikolaj Cederholm arbejder i dag primært som sceneinstruktør, og bestrider flere centrale bestyrelsesposter i dansk teater. Sammen med Kåre Bjerkø skabte Cederholm verdens første teaterkoncert, Gasolin’ teaterkoncert

 

Nikolaj Cederholm  har modtaget en række priser, blandt andet Reumerts æreslegat, Danske Dramatikeres Hæderspris og kunstfondens tre-årige arbejdslegat.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Chuck Berry, amerikansk sanger og guitarist, 87 år.

Martin Luther King, amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper (død 1968), 84 år.

Lise Reinau, dansk sanger, 80 år.

Peter Kær, dansk skuespiller og tv-vært, 52 år.

Sine Bundgaard, dansk operasanger, 43 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu