Dagens fødselar: Grethe Sønck

tirsdag d. 16. juli 2013 kl: 9. 56 Af: Kendte.dk NY
 
Revy sangerinden hele Danmarks Grethe Sønck, ville have fyldt 84 år i dag. - Foto: bimg.dk

Revy sangerinden hele Danmarks Grethe Sønck, ville have fyldt 84 år i dag. – Foto: bimg.dk

Grethe Sønck var født i Hjerm lidt uden for Struer som Grethe Ingeborg Nielsen Hald i 1929, hun tog navneforandring til Sønck i 1968.

I 1946 vandt hun en talentkonkurrence i Hollænderbyen på Amager, og i 1947 fik hun job som sangerinde på Restaurant Sommerlyst på Dyrehavsbakken, da hun løj sig et år ældre.

Siden fik hun en karriere som sangerinde og revyskuespiller. Som revyskuespiller startede hun i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken i 1962 og kom senere til Nykøbing Falster Revyen.

Grethe Sønck har været gift to gange. Første gang 1952 med Hjalmar Nicolausen, anden gang med Sejr Volmer-Sørensen, som hun mødte 1958 og levede med til hans død d. 11. maj 1982.

Grethe Sønck døde den 12. februar 2010 i sit hjem i Rågeleje.Hun blev bisat den 18. februar 2010 fra Tibirke Kirke. Ved bisættelsen sang Birthe Kjær solo mens Henrik Krogsgaard spillede på orgel.Hun blev stedt til hvile ved de ukendtes grav på Tibirke Kirkegård, hvor hendes afdøde mand Sejr Volmer-Sørensen også ligger begravet, hvilket var efter hendes eget ønske

Del din kommentar

Forsiden lige nu